Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets spil (1896) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Hr. Oterman. Men vet De ikke at det er epidemi norden-
for?
Kontrabassen. Nei, det vet vi ikke. Hvad er det som
nordenfor? EE aa
Teresita (til farn). Han forstår ikke epidemi:
Hr.Oterman. Det er smitsom sykdom dernord, nervefeber.
Folk dør i massevis.
Kontrabassen. Ja, det vet vi.
Hr. Oterman. Men De reiser allikevel. Er De nødt til det?
Kontrabassen. Åja, vi er nødt til det. Vi har familje
hjemme næsten allesammen.
Hr. Oterman. Jaja, Vorherre være med Dem. Farvel.
Kontrabassen. Takker ærbødig for den store hjælp
(banden hilser og går ut tilhøtre).
Hr. Oterman. Ak ja, det er så mange å hjælpe. Så megen
trang (ser på sit ur). Men hvor blir minerne av?
Kareno (til Teresita). Så De det var kontrabassen som førte
ordet for dem alle. Første violin måtte tie. Altid er det så.
Teresita. Kontrabassen var vel ældst.
Kareno. Ja, det var han. Han var atpå kjøpet ældst.
Teresita. Papa, hvorfor fik vi dem ikke til å spille litt?
Hr. Oterman. Ja, kjære barn, hvorfor sa du det ikke? De
spiller forresten snart oppe ved stuerne (smilende). Nei, det er
visst bedst at jeg selv sætter føtter under de minere (ned av
berget og ut tilhøtre).
Kareno. Frøken Teresita, nu får jeg mit tårn.
Teresita (sætter sig ved gangveien). Ja, nu får De Deres
tårn. Jeg glæder mig næsten mest til det til vinteren.
Kareno (sætter sig likeledes). Hvorfor det?
Teresita. For da vil det lyse så. Og jeg skal passe på å
fylde Deres lampe hver dag.
Kareno. Det vil De gjøre? Og endda jeg ingenting gjør for
Dem.
Teresita. Hvad ser De på? (flytter seg litt).
Kareno. Hvad nu, frøken Teresita?
Teresita. De så på mig (fatter sig). Men så er vel følgen
den at De blir sittende her i tårnet både nat og dag.
Kareno. Nei, jeg kommer hjem hver nat.
Teresita. Så vil jeg møte Dem. Ja, kanske jeg må ikke det?
Men lampen vil jeg fylde (pludselig). Kareno, jeg er ikke glad
idag.
Kareno. Nei, det har jeg set. Har noget gåt Dem imot?
Teresita. Nei.
Kareno. De som kan kaste så kjækt med nakken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
