Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets spil (1896) - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
derne og går rasende omkring). Jeg gjør det (stanser og roper).
Nikoline.
Tjenestepiken (åpner vinduet). Ja?
Teresita. Bring Jens Spir et fat suppe.
Tjenestepiken. Ja (lukker vinduet).
Teresita (roper ind igjennem vinduet og gjør tegn). Et
stort fat (vender sig om; med påtat mildhet). Er det Dem, Ka-
reno? Hvad vil De?
Kareno. De har igjen spaseret med ingeniøren.
Teresita. Vi har skutt med pistol.
Kareno. De er så meget sammen med ham.
Teresita. Ja. Jeg begynder å elske ham. Er det mere De vil
vite?
Kareno. Jeg kan ikke.... jeg forstår ikke å kives med
Dem. Og jeg vil ingenting bebreide Dem mere. Si mig bare, er
det Deres alvor, Teresita?
Teresita. Gud velsigne Dem, De rører mig en smule med
Deres oprigtige spørsmål.
Kareno (støtt). Jeg vil ikke røre Dem. Jeg vil vite sand-
heten.
Teresita. De var ikke den jeg håpet De var, Kareno. Jeg
har sagt Dem det før. De er et menneske som alle de andre, fuld
av simpel og naragtig synd. Jeg er træt av Dem.
Kareno. Men engang, engang elsket De mig?
Teresita. Herregud, tror De at jeg elsket Deres lappeansigt
og Deres spinkle ben? Ak nei, De er ingen skjønhet. Men De var
så stille, jeg trodde De var fuld av noget fra en anden verden;
for Deres ansigt virket på mig. Og så skuffet De mig.
Kareno. Hvad skuffet jeg Dem med? Talte jeg ikke mere
om glas og lys?
Teresita. Hver kvæld kom De og så på mig. Slik (ser på
ham med et skrå blik). Og det betydde noget. Og det trættet
De mig ut med.
Kareno. Så ser jeg aldrig mere på Dem slik.
Teresita (ryster på hodet). Nu er det forsent.
Kareno (hæftig). Men menneske, hvad vilde De mig da?
Teresita. Hvad jeg vilde Dem, Kareno? Kvisten bøiet sig i
min hånd da jeg stod foran Dem.
Kareno. Som den bøier sig for ingeniøren nu.
Teresita. Ja.
Kareno. Og hvad elsker De hos ham?
Teresita. Hans pukkel kanske. Gud vet hvad mit hjærte vil
elske hos ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
