Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenrøde. Slutningsspil (1898) - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
har holdt mig bundet i tyve år, men nu kan han ikke længer.
Han kommer altså her idag og vil vise mig en opmærksomhet.
Bondesen. Hvilken opmærksomhet?
Kareno. Jerven kan ikke ha andet ærend til nrig end dét
å gratulere mig til stipendiet. -
Bondesen (smiler og ryster på hodet). Der tar De feil,
Kareno. De får ikke stipendiet.
Kareno. Hvad?
Bondesen. Det blev avgjort igår, sent igår. En nattens
gjærning av Jerven.
(Kareno finder en stol.)
Fru Kareno. Der hører du. Jeg vilde ikke ta imot ham, i
dit sted. Han skal ialfald ikke komme ind i stuen.
Kareno. Så, jeg fik ikke stipendiet.
Fru Kareno. Heldigvis trænger vi det ikke længer, Ivar.
Kareno (bitter). Skal jeg bli din stipendiat? (reiser sig
og begynder å drive). He-he, det er lystig! I tyve år!
Bondesen. De har nu en utmærket leilighet til å ta re-
vanche. Jerven har i mange år arbeidet mot et eneste mål, uten
å komme det nærmere.
Kareno. Jeg vet ikke hvad mål den mand ikke kunde nå.
For han har visst ikke mange skrupler.
Bondesen. Om forlatelse, Jerven har arbeidet mot det,
men De når det.
Kareno. Hvad er det for et mål De snakker om?
Bondesen. Kultusministerens taburet.
Kareno. Ja, det kan være. For nogen vitenskapsmand er
han ikke, det skal Gud vite (er stanset ved skrivebordet). Hvad
er det som er foregåt her?
Fru Kareno. Det er mig som har ryddet op der. Det får
sandelig bli litt ordentligere her i huset.
Kareno (ser et øieblik på hende). Å nei, bli ikke så or-
dentlig Elina (lægger papirerne tilrette igjen).
Fru Kareno. Hvad er det du sier!
Bondesen. Jaja, jeg kan ikke være borte fra møtet længer,
Kareno (tar sin hat). Jeg kommer igjen og hører hvad De sier.
Adjø sålænge. Adjø, frue (ut bakgrundsdøren).
FruKareno. At du kan si det du sa så fremmede hører det.
Jeg skal aldrig røre dine papirer mere.
Kareno (kaster papirerne på bordet og begynder å drive).
I tyve år. Å nei, det er forgalt, det er forgalt!
Fru Kareno. Og så er det en anden ting som jeg gjærne
vilde be dig om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
