Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenrøde. Slutningsspil (1898) - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Kareno. Du kan ikke godt omgås hende i kjøkkenet længer.
Vi må skifte pike.
Fru Kareno. Hvorfor skjælver du så?
Kareno. Jeg? Hvad skulde jeg skjælve for? Jeg er.en Iyk-
kelig mand. Jeg skuer med sand stolthet ind i min aftenrøde. Og
jeg tror jeg kan leve i mange år.
Fru Kareno. Du skjælver så.
Alexandra (ind bakgrundsdøren). Jeg skulde mælde at
det var kandidat Tare og nogen andre (smiler).
Kareno (straks). Lat dem komme. (Alexandra ut bakgrunds-
døren.)
Fru Kareno. Ja, vil du ta imot de mennesker nu også? Jeg
håper det er siste gang.
Kareno. Ja, Elina, det er siste gang de kommer her.
Fru Kareno. Jeg vil ialfald ikke være tilstede. (Kareno
vrænger pludselig slåbroken av.)
Fru Kareno. Uf nei at du tar av dig i min nærværelse
(hurtig ut tilhøire).
(Tare, Høibro og andre av «Bjærget»s medlemmer
ind bakgrundsdøren. Alle bukker dypt.)
Kareno (kaster slåbroken). Der er alderdommen (tar stok-
ken på bordet og slænger den hæftig bortover gulvet). Der er
krykken (ifører sig sin frak). Og her er jeg.
Tare. Vi kommer vel ikke til uleilighet?
Kareno (står ved skrivebordet, dirrer av bevægelse). Mine
herrer! Velkommen! Stå og se på mig et øieblik, jeg er et gjen-
fundet menneske. Alt hvad I ber mig om vil jeg gjøre.
Tare. Bravo!
Kareno. Min trods er ubrutt og min kraft står igjen i flor.
Hvad forlanger I? Kjære venner, jeg bukker og kror mig av
slagsmålslyst. Kjender I mig igjen (mumling blandt mændene).
Nogen. Ja.
Kareno. Det er ild under asken i mig. Man lokker mig med
ære og stillinger, — mig, mig! Mine herrer, kjøt er ikke grøn-
saker (latter fra mændene).
Kareno. Jeg søkte stipendiet, — jeg fik det ikke.
Nogen. Å!
Kareno. Det gjordes op ild og tændtes bål under mig, man
vilde smælte mig om. Hvorlænge brændte bålet? I tyve år. Og
ravnene deroppe og hundene hernede kom ind i røken og nyste
og skyndte sig bort med rindende øine. Mine herrer, det knaket
i min granitsjæl.
Høibro (51 år, blek og furet, med langt gråt hår og fuld-
skjæg). Men den bøiet sig ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
