Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
er ute på tyttebærsanking i fjældet.
Dem vilde han prøve å møte et sted.
Dyre. Ja kommer han hit må vi rydde tilside
såvel vore kar som os selv itide....
Nei ungdommen nu — jeg må si det igjen —
en vet ikke længer hvor han går hen,
han er som en sprættende vind på heien.
Det var nu en pen og pyntelig mand,
begyndte med penger og god forstand,
men endte som fanten på alfarveien.
Elias. Som sagt er, jeg hadde den kobberdank.
Men Munken han hadde jo mange flere
og nogen var værdt betydelig mere;
men hans var nu brune og min var blank (ler).
Jeg kan ikke skjønne hvad galt jeg feiler ....
Det kommer av dunsten fra kjedlen. Jeg seiler,
det brænder som ild både her og der.
Dyre. Hvor knusende svake I vakte er!
Elias. Men dunsten er stærk. Jeg kan slet ikke bare mig,
jeg ler. Det er synd. Ja Vorherre bevare mig....
Så gik jeg til Munken, tok skillingen med,
Jeg sa ikke noget, gav ingen besked,
men viste den skinnende blank i et knytte.
Og Munken han så den og stod der og stred;
jeg biet en stund, stak så skillingen ned.
Da var det han rakte mig sine 1 bytte.
Dyre. Hvad gjorde han? Alle? Hvormange cmtrent?
Elias. Jo der har du vettet til Munken Vendt:
jeg mindes det var et dusin i det hele.
Dyre (storler og slår sig i knæet).
Din skøtier i samtlige parter og dele!
Elias. Min flinkeste strek er allikevel den
Jeg gjorde en nat .... Å den dusten er farlig,
den gjør mig så verdslig, jeg synder skinbarlig....
Dyre. Ja det kan vi snakke om senerehen.
Hvad hændte den nat? Var det lukte dører
så vet du jeg øver min skyldige plikt
og dænger dig sønder og sammen for slikt.
Elias. Hm. Nei det var åpent. Hold mund med du hører!
Jeg bad da jeg læste for præsten ifjor
å stedes til nadværd med andre gutter.
Ånei, svarte præsten; men inden du slutter
så ser jeg dig heller på mit kontor.
Jeg kom. Han var stræng og han bød mig vente,
i —— >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
