Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Lat ligge. Han faldt ved sin egen skyld.
Men er det nu ikke en skammelig fyld?
(Begge går.)
Munken Vendt (reiser sig). po
Hvad fan — har du set på maken til karer!
De har ikke glemt sine gamle snarer.
Skal tro det var sandt? Eller var det en drøm?
Å fy hvor jeg værker og hvor jeg er øm!
Min seng var nok våt, det er jordslåt mit hode,
og føtterne nægter å stå med det gode (peker).
Lat se: Det er himmel. Og det er jord.
Nu er det det vrange med sør og nord ....
De knægter — et tamdyr, — jeg værger, forsvarer det,
de bruker min børse på dyret — og klarer det.
Jeg sier dig, Dyre, Vorherre er god,
men slikt vil han straffe med ild og blod (tar sig med begge
hænder om hodet og veiver rundt; sint).
Slå tæpperne om dig og sov, din bengel!
Jeg skjælder dig ut. Men du drak som en engel (ler høit, slår
et imaginært tæppe om sig, lægger sig og sover).
(Det gryr. Fra skogen lyder dempet sang som nærmer sig; gjennem sangen
bryter enkelte kvindestemmer: Der står en hest. Ptro. Hahaha. Et følge av
unge piker, bærsankersker, med spånkurver og blikspand i hænderne, alle
fattig klædt, danser ind på rydningen fra høire. De nynner og er glade. Da
de første får øie på Munken Vendt gjør de tegn til de siste om stilhet.
Nynnet tier. Nogen av pikerne strækker sig frem for å se og trækker sig
knisende tilbake. Blis prøver å dempe de andres munterhet, men kniser
selv med.)
Den første. En jæger? En jæger så stor og ung!
Ruth. Gud vet hvad han feiler. Hans søvn er tung.
Denanden (trænger sig frem). Hvem er det?
Den første. En jæger.
Denanden. Montro han vil jage os?
Ruth. Han synes ikke tilsinds å plage os.
Den anden. Se næsen! Han puster den sikkert isund!
Blis. Hys — tænk hvis han vaknet i denne stund!
(Småhvin. Den anden og nogen andre gjør mine til å løpe sin
vei.)
Denanden (skuffet). Han reiste sig ikke.
Den første. Hvad, Blis, ska] vi gjøre?
Ruth. Nu springer vi dansen og vækker hans øre.
(Ruth først, derpå en efter en nynner og danser. Blis prø-
ver å stanse dem, men danser derpå selv med.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
