Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Nille. Hit? Og tar danserne med?
Den knægt er det intet beskedent ved.
(Hr. Didrik, Ung Dundas og Svend Herlufsen
kommer op trappen i bakgrunden og ind gjennem grinden.
Alle tre ryster regnet av sine kapper, slår de tunge støvler med
hæljærn sammen og hilser; hr. Didrik tar ikke hatten av. De
har frakker med opslag på ærmerne og sølvknapper; deres vester
er broderte, men ikke særlig side; deres hatter er trekantede.
Hr. Didrik har sølvknappet stok med snor i.)
Hr. Didrik (en firti-årig mand).
Vor hilsen, skjønjomfru! Forlat os vort komme!
Ung Dundas (trænger sig frem).
Vi feirer, forstår I, vor Sankte-Hans
og pikerne korter os tiden med dans.
Vi går vores vei når som regnet er omme.
Iselin. Langt heller ser jeg jær komme end gå.
Svend Herlufsen. Der svarte I næppe så helt hvad
I mener.
Hvad sier I derfor til mig, Jærs tjener?
Ung Dundas. Av dig ser hun heller din hæl end din tå.
Iselin. I feiler. Svend Herlufsens sæte skal være
den mykeste pute og høiest av ære (anviser længst borte).
(Svend Herlufsen bukker henrykt flere ganger og sætter sig.)
Ung Dundas. Jeg takker for tjenerens plass og fag
og mælder de kommende hit idag stiller sig ved grinden).
Iselin (til hr. Didrik, smiler). Og IP
Hr. Didrik. Ak jeg venter mig ringe lykke.
Iselin. Da vælge I plass efter eget tykke.
Hr. Didrik. Hvorhelst jeg har lyst? I hvis nærhet jeg vil?
SvendHerlufsen. Der snøt hun mig atter en ond gang til!
(reiser sig, spytter og sætter sig igjen).
UngDundas (melder).
Et følge av dansere. Forrest går Munken,
i slutten musiken, sist Dyre med dunken.
Nille. Gud fri os! Hvor kan de dog komme her?
Iselin. De søker sig skjul hvor vi andre er.
(MunkenVendtmed en melsæk på ryggen utenfor grinden.
Han er beruset og stille. Nogen av snorene på hans trøie er
løsrevne og hænger og dingler. Han stirrer længe på Iselin.)
Ung Dundas (ler og peker på ham). Se mølleren!
Munken Vendt. Freden! Jeg kommer beskeden
og ber Jær om husly.
Iselin. Velkommen og freden!
Ung Dundas. Hvem skikket dig hit at du kommer så frit?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
