Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Men kirken skal ha den så stor som den står!
Munken Vendt. I derom. I derom. Vi vil ikke kives,
vi skjænker hverandres meninger grid (ser på sit ur).
Vi møtes på Os om et par timers tid,
da vil jeg at alle papirer skal skrives.
Elias (tar hatten av og rækker hånden).
Gud signe Jær evig for dette I gjør!
Og være Jær nådig fra nu til I dør!
Munken Vendt. Selvfølgelig vil ikke Herren forglemme
at Munken har frelst ham fra denne klemme.
En lynslagen kirke er — rent ut sagt —
et mærke på misbrukt guddommelig magt.
Men videre tale er herom uklædelig.
Elias (i henrykkelse).
Nei herre min Gud, for en nat så glædelig!
Nu går jeg til præsten imorgen den dag
og mælder vor lykke så overlag.
Å, Munken, I kjender min jordiske vandring:
helt fra jeg var liten var synden mit fag,
hver tænkelig synd var mit hjærtes behag —
så hjalp han mig Gud og det blev en forandring.
Fra da har jeg prøvet å bedre mig litt,
det glippet og glap både ofte og tit,
men glædet mig gjorde det selve strævet.
Nu slår det vidunderlig ned i min sjæl:
fra nu vil jeg stride mig træt og ihjæl!
Slik står jeg og føler mig hjulpen og hævet.
Munken Vendt (uvilkårlig).
Det var ikke meningen.
Elias (fortsætter). Tak at I kom
og gjorde mig glad i min alderdom.
Nu bygger vi kirken mot frost og væte,
en synder et ly og Vorherre et sæte.
Og tårnet skal rage mot skyerne op,
en kule skal skinne på tårnspirets top
og murer og søiler skal gudshuset bære.
I år lå det faldent i grus og i ler,
det var som vi ikke var værdige mer
å eie et hus til den høieste ære.
Jeg tagg og jeg pinte hver mand jeg traf,
det monet så lite, det var som en straf
at gaverne monet så inderlig lite — (smiler).
Og nu får vi pludselig andet å vite!
Munken Vendt. Jærs syn på den sak er forskjellig fra mit.
3 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
