Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
Men godt at I lønnes for alt I har stridt.
Elias (rækker hånden).
Godnat. Mens jeg går vil jeg svinge med hatten
og synge og glæde mig hele natten (vil gå). sad
Munken Vendt. Forlov, det bør være en grænse "fog alt.
Jærs dager var jævnt både sultne og kolde,
så littav den gård bør I selv beholde
for alt I led frost og for alt som I svalt.
Elias. Ånei da. Jeg får nok mit daglige brød
den tid som det end er igjen til min død.
Munken Vendt. Det synes sandsynlig. Men pokker er
sikker
som ikke sit levebrød selv beskikker.
Jeg tænker som følger: den gård skal I ha,
som mand for Jærs ord skal I derimot ta
og yde en passelig sum til et tempel.
Så har I allikevel skapt et eksempel
og vist Jæres brødre den sande plikt.
Elias. Nei Herren bevare mig ret for slikt!
Det trænges utrolig til krone og buer,
til kostelig maling og rosevinduer —
å alt vil gå med.
Munken Vendt. Så fortjener I ros.
Betænk Jær dog, sværmer .... Vi møtes på Os.
(Eliassyngende bortover veien tilhøtre.)
(Bliser kommet ut på dørhellen med en binding i hænderne.)
Munken Vendt (bort til hende).
Her er jeg som lovet.
Blis. Velkommen og freden!
Munken Vendt. Slik nat! Se hvor stille den ligger leden.
Og krattet har likesom slåt en ring,
det lytter til dyrs og menneskers ting.
Blis. I snakker så rart.
Munken Vendt. Det er våren som føder.
Selv solen står undrende stille og gløder.
Det svirrer og dirrer i fugler og dyr,
det lyder og syder i fjæld og i myr,
det sprætter i selve piken med flætterne.
Og kattene da så de spiller om nætterne!
Blis (ler). I sier så mangt som jeg ikke forstår.
Munken Vendt (peker hende ind i ansigtet).
Det blik fik du støt når det stundet mot vår.
Blis. Nei Munken, nu er du den gamle skøter!
En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
