Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
(UngDundas kommer nedover veien fra bakgrunden, ustø,
syngende. Han hører kattemjauet, stanser og hærmer efter det.)
Ung Dundas (ler). Jo nu er det nat for et Monse-par!
Der tisker og smisker de hårete snuter va ae
og kysser hverandre og fræser og spruter (befalende).
Ti stille i krattet! I er nogen nar! (kommer et par skridt, stanser,
taler mot krattet). Jeg synes I mukker, I tror jeg forlot jær?
Nei nei, det er bedst at I falder til ro,
for ellers så klapser jeg begge to.
Og om I var løver så gikk jeg mot jær (for sig slev).
He — make til yngel så lærenem,
de er ikke store før arten vil frem (mjauer igjen og lytter).
Neivel det er ret. Ingen svansen og svingen.
Så blander I ikke os andre i tingen (går syngende ind i stuen).
(Esben skomaker og Munken Vendt kommer frem
på veien i bakgrunden. Munken Vendt har ikke længer de
storrutede bukser på armen. De står en stund og ser ned mot
stuen, så forsvinder de opover veien.)
(Det begynder en uro inde i stuen: Ung Dundas’ spørsmål
og Blis’ svar blander sig med gneldrende barnestemmer. Vin-
duet slås op og Ung Dundas ser ut.)
Ung Dundas. Hvor er han? Jeg sier hvor er han, den
knægt?
Jeg mener du raser. Du kjendte ham ikke?
Nei nu blir, forsyne mig, konerne kvikke!
Men bukserne e r der. Benægt det! Benægt! (trækker vinduet til
og kommer stormende ut av døren med de storrutede bukser i
begge hænder). Hvor er han, den satan, den røver, den hane?
Blis (efter ut).
Det var som han sank — som han sank, har jeg sagt.
(Vinduet trykkes op og et par børn i nattøi stikker hoderne ut.)
Ung Dundas (opover veien, tramper).
Kujonen har hele min dype foragt.
Han tør ikke sætte sin fot på min bane (vender om).
Men du som besudler vort ærlige hjem!
Og du som skal være en ædelmands frue!
Blis. Du hører han gik bare gjennem vor stue,
slap bukserne ned ....
Ung Dundas (holder bukserne frem).
Ja hvad skal jeg med dem?
Blis. Så kast dem.
UngDundas. Vær viss på jeg kaster dem, kone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
