Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Og brænder dem siden. Det vil jeg betone (kaster bukserne ind
til stuevæggen). Men pokker forstå det, gled bukserne ned
så blev han jo naken på kroppen et sted?
(truende) Jeg skjønner det, Blis, han var naken derinde.
Blis (krænket). Hør, Dundas, hvad tror du? Hvad randt dig
isinde?
Eb SAGN
Nei manden var klædt. Både velklædt og varm.
Og bukserne der bar han løst på sin arm.
UngDundas. Nu vil jeg ha set om jeg leter til polen
om manden går bukseløs fremad i solen (tramper opover veien).
Barni vinduet. Nei kommer du ikke og lægger dig, far?
Ung Dundas (vender om). Åjo du har ret. Jeg er træt som
en slave.
Hvad nytter det også å lete og kave!
Den bruker vel vettet som vettet har.
(Alle ind. Blis tar duken på døren med.)
(En stue på hr. Didriks gård Utvær. Det er morgen.)
(Tilhøire to dører, tilvenstre og i bakgrunden en dør, alle å buestil. Døren i
bakgrunden står åpen til en havestue med vinduer og glasdør.)
(Møblerne er i rococo, mange møbler. På væggene familieportræter, forgyldte
speile, stik av danske konger og dronninger.)
(Hr. Didrik går omkring med hatten på.)
(Iselin kommer fra anden dør tilhøire. Hun er i forklæ, hansker og hat.)
Hr. Didrik (tar hatten av og beholder den i hånden).
Så meget du vet det, jeg lukker mig inde.
Iselin. Og jeg blir i haven.
Hr. Didrik. Nu regner jeg ut
hvad barken vil koste til siste klut.
Så våger jeg alt. Og jeg håper å vinde.
Iselin. Det håpet du støt.
Hr. Didrik. Før manglet jeg mynt.
Jeg svang mig i høiden fra pynt til pynt
og ventet hver uke og måned å falde.
Men nu er jeg likefrem frelst, kan jeg kalde.
Iselin. For atter å drives fra pynt til pynt.
Hr. Didrik. Nei, Iselin. Vent til jeg får begyndt.
Av tyve tusen vi nådde for gården
går femten til byen for gammel gjæld,
men resten — de fem — er et rikdommens væld
for den som er født til bedrift og forstår den.
Iselin. Ja lykke til værket!
Hr. Didrik. Jeg takker dig hjærtelig.
Mit vanheld, min død, har berørt dig smærtelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
