- Project Runeberg -  Samlede verker / 14. Ved rikets port, Livets spil, Aftenrøde, Munken Vendt (6. utg.) /
341

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

341

Nille (vagger med hodet). Så rik I må være.
Munken Vendt. Ja egentlig talt
det ord er jo ikke så rivende galt.
Jeg eier to hænder å gripe om læsten,
jeg reiser min bænk alt imorgen forresten,
så er jeg skomaker, syr støvler og sko —
Nille (vagger med hodet).
Den rike har råd til en spas, skal jeg tro.
(Iselin ind gjennom glasdøren. Begge herrer står bukkende.
Nille hastig ut igjen.)
Iselin. Godmorgen (rekker Munken Vendt hånden).
Ung Dundas (frem). Godmorgen. Den fremmede tåpen —
Munken Vendt. Min frue, jeg kom og fandt døren åpen,
jeg hadde et ærend, så trængte jeg ind.
Jeg takker Jær, frue —
Ung Dundas (fører ham tilside).
Og visvas og vind!
Først folk. Så kan du komme frem med din tale....
Nei, frue, inat var vel kattene gale.
Iselin. Var kattene.
UngDundas. Alle. På fire og to.
Og nu skal I høre litt nyt, kan I tro.
Men først må jeg be —
Iselin (viser til anden dør tilhøire). I vil få det derinde.
I finder Alexa.
Ung Dundas. Min mund må på glid.
Jeg levnet min frokost. Av mangel på tid.
Så sulten som nu var jeg ingensinde (ut).
Iselin. Idag har I atter en fjær i Jærs hat.
Munken Vendt. En vane fra gammelt. Jeg fandt den inat.
Iselin. I vanker og plukker Jær fjærer om natten?
Munken Vendit. For ellers hadde jeg ingen i hatten.
Den lå der på veien —
Iselin. Tak nok. På en vei.
På hvilken har ingen betydning.
Munken Vendt. Neinei.
Iselin. Ja natten var stille. Jeg grillefænger
så solen stå gul over alle enger.
Men der stod den rød (peker).
Munken Vendt. Ved Jærs gamle hjem.
Iselin. Så hadde I levnet Jærs dør på klem;
jeg skimtet den sorte åpning langs døren.
Så rart det må lyde for andres øren,
den halvåpne dør var mig kjær å se.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:59:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-14/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free