Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Munken Vendt. Nei, piker, en sang av jærs eget sind
om gutten I elsker, om veir og vind.
(Unison sang av pikerne. Kapellanen harmonerer med
opadvendt blik. Under sangen skyes solen over:)
Sang:
Evige Gud, jeg ber, jég bestormer
dig i min nød.
Blandt dine børn og blandt dine ormer,
blandt dine støvgran, blandt dine skjæl
er jeg en træl.
Dagene — dagene blir mig så lange
her i min nød.
På jorden en fremmed, i synden en fange
jeg biér dit siste nådige bud,
evige Gud.
Løft mig da på dine frelsende vunder
bort fra min nød.
Kald mig ret snart til de himmelske lunder,
ind til dit lys og til harpernes slag.
Hør mig idag!
(Følget går.)
Munken Vendt. Nei så du hvor smittet de var allerede.
Esbenskomaker. Hvor smittet?
Munken Vendt. De piker. Av livet hernede.
Hvor nedad de styres, litt ned, mere ned —
Esbenskomaker. Nu regner det snart. Lat os komme
(sætter hatten på hans hode og hjælper ham op). avsted
Munken Vendt. Litt regn på de piker — det er det de
går, støttet av Esben skomaker). trænger
Kollega, det går som en dans over enger.
(Bededag.)
(På veien til præstegården hvis huser ses ute tilhøire.)
(Munken Vendt og Esben skomaker fra venstre. Esben
skomaker kommer foran og utpeker plassen. Munken Vendt eri
hvite sommerklær; hans hænder er omviklet.)
Munken Vendt. Javel, her vil bølingen komme forbi.
Esbenskomaker. Ja sikkert.
Munken Vendt. Så gå.
Esbenskomaker. Jeg går ikke længer.
FF
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
