Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
Munken Vendt. Hvad nu?
Esbenskomaker. Jeg har sluttet som kirkegjænger.
Munken Vendt. Jaså.
Esben skomaker. For nu tænker og tror jeg som I.
Munken Vendt. Skomaker, jeg ser du er satan til hode,
nu slår du et slag for å bedre din løn?
Esben skomaker. Det levner jeg frit til Jærs eget skjøn.
Jeg går ikke bort fra min plass med det gode (sætter sig på
marken).
(Endel kirkegjængere kommer fra venstre, deriblandt Per og
Pål. Nogen gamle går med stav.)
Munken Vendt. Så stygt som et gammelt menneske er.
Og Gud hvor de stygge er rystende fæle.
Esben skomaker. De gamle har ofte de vakreste sjæle.
Munken Vendt. Skomaker, der løi du fra top og til tær.
De ledtes igjennem en skjæbne av laster,
og mangler de endnu en synd på sit bræt
så er det fordi deres ævne gik træt.
Nu går de til bededagshvile og raster.
(En flok unge piker kommer, deriblandt Alexa. De er alle mørkt
klædte.)
Munken Vendt. Ta hatten min av.
(Esben skomaker gjør som befalet og sætter sig igjen.)
(Hr.Didriksvogn kommer med to hester for. Hr. Didrik
kjører selv; i vognen sitter Iselin alene. Rop høres: Se op!
Se op! De unge piker viker til begge sider og neier. Så forsvinder
først vognen, så pikerne tilhøire. Også Esben skomaker
har reist sig og hilst.)
Munken Vendt (for sig selv). Nei så pen som hun var.
Esben skomaker. Ja maken er visst ikke god å finde.
Og endda en såvidt tilårs kommen kvinde.
Munken Vendt. Tilårs? Hun kan bære de år hun har.
Hvem mener du?
Esben skomaker. Fruen. Fru Iselin.
Munken Vendt. Fruen?
Så var det for hende du løftet på luen?
Esben skomaker. På bededag sist kom hr. Didrik tilfots,
da hilste vel få og gik ingen tilside.
Nu er det den forskjel så himmelvide
at manden blev mægtig på penger og gods.
Munken Vendt (for sig selv).
Så rart som det er. Det er næppe hun kjender mig,
hun vandrer forbi mig idag som igår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
