- Project Runeberg -  Samlede verker / 15. Dronning Tamara, Livet ivold, Det vilde kor, På gjengrodde stier (6. utg.) /
58

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronning Tamara (1903) - Akt III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

Prioren. Forlanger. De forlanger.

Dronningen. De kunde ha forlangt meget mere, alt de
vilde — å Gud, alt de vilde. Men hvad er det de truer med?

Prioren. Det vet jeg ikke. Du kan ingen trusel motta, lat
mig svare dem.

Dronningen. Svar dem.

Puioren. I kan gå, tovinere, I får gå med fred. Og
jærs khan vil dronningen begrave på kristen vis.

Anden officer (angst). Det gjør dronningen ikke.

Prioren. Jeg skal selv læse bønnerne over ham.

Første officer (flammende). Da gjør dronning Tamara
den største onde gjærning imot tovinerne og vi skal ikke
skjøtte om nogen anden ting i verden end å gjengjælde hende
den. (Begge officerer hilser med fingrene til bryst, mund og
pande og går.)

Anden officer. Vi takker dig, dronning, at du stedte os
for dit ansigt. Men du kunde ha rakt os din mildhet, men du
gjorde det ikke, du kunde ha sagt os en barmhjærtighet, men du
gjorde det ikke. (Begge officerer går fulgt av sit følge.)

Dronningen (ned på gulvet, urolig). Der gik de.

Prioren. Ja endelig. Men først var de nær ved å få sin vilje
frem og de truet dig.

Dronningen. Der gik de.

Prioren. Ja du var ikke standhaftig nok, du vikte i begyn-
delsen og gav også Fatimat lov til å komme tilbake. Men du gav
ikke efter i hovedsaken.

Dronningen. Jeg står og tænker på at det var i hoved-
saken jeg gav efter. Prins Giorgi er i fare og jeg frelste ham
ikke.

Prioren. På den store dag som snart skal oprinde vil det
ikke spørres om den mand du kunde ha frelst, men om den
tro du tjente.

Abbeden. Hm. Det er jeg ikke aldeles enig i.

Dronningen. Ikke jeg heller. Du bruker ingen måte, ær-
værdige fader, du er bare tilfreds når jeg sætter hårdt mot hårdt
og later min mand omkomme. Hvorfor under du mig ikke min
lykke idag? Hænder det mig hver dag at jeg jubler? Jeg er fuld
av glæde over min mand, han skrev dette brev og gjorde mig
vidunderlig god og søt i hjærtet, det går røde skin gjennem
mit bryst av glæde. Ti stille, prior, når han kommer vil jeg
kysse ham og vise ham min kjærlighet på tusen måter. På alle
optænkelige måter og hele mit liv. Jeg bryr mig ikke om dig,
prior, jeg er træt av å se koldt til prins Giorgi som jeg elsker,
du får mig ikke mere til det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 14:05:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-15/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free