Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ivold (1910) - Akt IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
(Gihleogfrøkenen sætter sig.)
Gihle. Tak, Juliane. Å jeg skal nu heller ikke klage for-
meget på ungdommen. For det skal jeg ikke. — Du Juliane,
det er rigtig godt at dere er flyttet ind fra haven. Jeg lå hele
tiden — det vil si jeg sa t — opret — hele tiden og tænkte på
at dere kanske frøs derute.
Fruen. Værsågod, vil ikke herrerne ta plass.
(Fætter Teodor og Gislesen sætter sig.)
Gihle. Ja sæt dere, mine herrer. — Det gjorde jeg virkelig,
jeg tænkte på — midt under de alvorligste forretninger — at
dere frøs derute.
Fruen. Nå ja vi har nu været længere borte end ute i
haven, far. Vi kjørte en tur til hr. Bast, til hotellet hans, og
så på nogen rariteter han hadde med fra Sydamerika.
Gihle. Nå. Ja det gjorde dere ret i. Nei vor ven hr. Bast
han er ikke her, ser jeg? Og hvor er løitnanten?
Fruen. Løitnanten er inde og telefonerer. — Må jeg by
herrerne et glas? (skjænker tokayer).
Gihle. Jah, det er egentlig det vi er kommet for. For å
drikke en liten kjøpskål med hverandre. Ja nu sitter du, fætter
Teodor, og er færdig til å la munden løpe. Jo det sitter du.
Men nu kan vi ha vor hemmelighet for os selv et øieblik, det
kan vi virkelig. Og når det nu atpå kjøpet er min dag -
(klinker med Gislesen). Skål. Og skål allesammen.
(Alle drikker.)
Fruen. Og tænk, far, hr. Bast hadde en slange. Og den
var giftig. Og den bet ham mens vi var der. Og nu er han på
hospitalet for å få giften ut igjen.
Gihle. Hvad du der fortæller — du kunde ha gjort det litt
skånsommere, Juliane, undskyld at jeg sier det. Men det var
en meget sørgelig tildragelse, det gjør mig ondt for den unge
mand. Han var ingen schakspiller, men jeg må si jeg fik meget
tilovers for ham. Nu blir han desværre gående med hånden i
bind en tid.
Blumenschøn. Slipper han bare med det så.
Gihle. Jo det tror jeg sikkert. Han er jo en ung mand.
(Løitnanten ind, hilser til Gihle.)
Blumenschøn. Telefonerte du? Hvorledes går det?
Løitnanten. De kan ingenting si endda. — Hvad er det
du spør om forresten?
Frøkenen (fort). Om Bast naturligvis, om hvorledes det
går ham?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
