Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ivold (1910) - Akt IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Blumenschøn. Lat politiet komme.
Fruen. Ja det kan De si. Men hvad vil da publikum tænke
om mig?
Gislesen (bukker). At fruen har været i dårlig selskap.
Det er alt.
Fruen. Ja, men det er netop saken: jeg vil ikke ha været
i dårlig selskap (avgjørende). Og jeg har ikke været det heller
(til Blumenschøn). De står og sier ingen ting, De forsvarer
Dem ikke det spor, hvorfor er De ikke bedre? (til Gislesen).
Nei så vil heller jeg fortælle altsammen selv: Det er min skyld,
jeg kom med pipen til ham, jeg tok den med en gang og satte
den igjen der. Det er min pipe.
Gislesen. Hm. Frue! det er en anden sak (bukker).
Fruen. Ja. Slik er det, det er min pipe. Jeg satte den igjen
der da jeg gik. Vær ikke sint på mig for det, hr. Blumenschøn,
jeg mente det godt, men. Og pipen den har jeg fåt av en rik
mand, av en pasja. Ja. Han gav mig den. Slik er det. Pipen den
tilhører ingen av herrerne, men den er min.
Blumenschøn. Hvorfor gjorde De det, hvorfor satte De
den igjen hos mig? uten å si et ord? Nu står jeg vakkert i det!
(synker til sæte).
Fruen. Vær ikke sint for det, jeg torde ikke si noget, jeg
var rædd for at du ikke vilde motta pipen, at du vilde avslå
det. Slik er det. Jeg satte den der for nogen dager siden, en
fredags kvæld; det var lyst endda, men jeg fandt et mørkt sted
til den. Du sa endda: Sæt ikke fingermærker på sekretæren min
derborte! sa du. Nei, sa jeg. Men jeg skalv på hænderne før
jeg fik ordnet det. Dette er hele sandheten og uten politi og
skandale (til Gislesen). Jeg vil bare si Dem at jeg hadde ikke
trodd dette om Dem, at De skulde si nogen verdens ting.
For nu har min mand gjort en stor handel med Dem og altsam-
men. Jeg synes det er så forfærdelig stygt, jeg vet ikke hvad
jeg skal si —
Blumenschøn. Men mig stiller De i et endda værre lys
ved disse oplysninger. Nu får jo rakket ret: at De har gåt og
opholdt mig med levebrød i årvis.
Fruen. Nei det er ikke sandt. Og det er bare min skyld
altsammen. Hvad skulde jeg gjøre? Når du fik mange penger —
rigtig mange penger, tusener — så kanske du reiste ikke, tænkte
jeg. Nei for så behøvet du ikke å tjene de penger i Argentina,
tænkte jeg. Å, Alexander, jeg tænkte så meget! (sætter sig og
lægger hænderne for ansigtet).
Gislesen. Det er en anden sak (bukker) og jeg ber fruen
undskylde! For det faldt mig jo ikke et øieblik ind at pipen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
