Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ivold (1910) - Akt IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Fredriksen. Ja det hører jeg, jeg traf netop et bud her
utenfor som fortalte mig det. Jo, frue, det gik den vei. Og jeg
for min part var nu heller ikke i tvil, for jeg så at slangen
hugget ham.
Fruen. Så De det?
Fredriksen. Med mine egne øine ja. Det vil si jeg så
det på den andre unge damen som var tilstede, på frøkenen;
det var som om hun fik hugget. Da så jeg det. Men jeg blev
jo straks beordret ind i vort musikrum igjen. Så gjorde jeg det
eneste jeg kunde gjøre: jeg spilte ham en strykende vals til det
siste.
Fruen. Åja, det er meget ondt i livet. Vil De ha et glas,
Fredriksen? (skjænker champagne). Værsågod. Jeg har det
heller ikke for godt i kvæld, skal De tro. Dette dødsfald var
ikke morsomt, der mistet jeg en gammel ven.
Fredriksen (drikker og bukker). Kondolerer!
Fruen. Men jeg har også mistet en ny. En som var — ja
som jeg holdt fortvilet på, trods alt, trods alt.
Fredriksen. Og ham har De mistet?
Fruen. Ja. Jeg mister alle. Det går bakover — bakover.
Fredriksen. Å, men så længe De bare er til, fru Juliane,
så længe stimer det nye venner til. For Dem kommer jeg aldrig
til å spille min vals.
Fruen. Tror De det? Vil De ha et glas til? (skjænker).
Ja tror De virkelig det? Så glæder det mig litt. Å, men jeg er
undertiden så mismotig, Fredriksen.
Fredriksen (ler). Det var De før også, jeg husker det.
Det går nedover, Fredriksen! sa De til mig for nogen år siden,
ja det kommer til å ende med en neger, sa De (ler). Det var nu
Deres ordsprog. Men det skulde jo ikke findes liv og blod og sol
og deilighet til i verden om den ikke blev Deres, fru Juliane!
Fruen. Sier De det. Ja for jeg er sandelig for ung til å bli
borte mellem hænderne på mig selv, det er jeg. Og nu har vi
kjøpt landsted også. Og jeg får to hester og vogn (pludselig).
Vet De av en god kusk, Fredriksen?
Fredriksen. En kusk? Jada. Jo det vet jeg av, han står
rede. Å, fru Juliane, De seiler ved nat som en stjærne ut —
(tar kjolerne på armen). Jeg skal ikke opholde Dem længer, det
står et bud til Dem ute i kjøkkenet.
Fruen. Et bud?
Fredriksen. Et bud. Kanske er det alt en kusk som vil
tilby sig, han sa han var kusk. — Jeg glemte forresten å for-
tælle Dem — De hørte ikke et skudd herute isted?
Fruen. Jo?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
