Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ivold (1910) - Akt IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Fruen. Hvad var det? (reiser sig).
Piken. Nei undskyld, det var bare nogen som —
Fruen. De kan ta av bordet derinde.
(Piken ut.)
Gihle (reiser sig, gjæsper). Nå jaja, i det hele tat har det
været en mærkelig dag fra morgen til kvæld, en stor dag og en
velsignet dag.
Fruen. Men nu må du også være dødstræt, far.
Gihle. Jeg? Hvad mener du med det? Jeg sat netop og
tænkte på om vi kunde reise ut til vort landsted endda i kvæld
og bese os. Men det orker du ikke, jeg ser det. Hvad mig an-
går så trænger jeg likefrem til nogen svære strabadser endda;
men du er kvinde. Ja, men Juliane, nu skal du forresten ikke
ta så forfærdelig tungt dette dødsfaldet, for så får du ikke sove.
Vil du love mig det? (da fruen nikker). Godt. Så begir jeg
mig i forveien op. Men du kommer efter om en liten stund, Juli-
ane, som du pleier. Og så vil jeg si dig godnat nu, om jeg
skulde være — om du skulde ha sovnet når — (stanser ved bak-
grundsdøren). Men tænk nu på å finde os en god kusk, Juli-
ane (ut).
(Første pike ind fra kjøkkenet, tæt bak hende Fredriksen
med alle kjolerne og sin violinkasse.)
Fredriksen (taler over pikens aksel og får hende til å
snu). Undskyld, frue, jeg kom kjøkkenveien. Undskyld at jeg
gjorde det. Nu skal jeg ikke gjøre feilen op igjen og gå den
samme vei ut. Og må jeg nu takke fruen for alle dise herlige
kjoler, gevandter, englepelser — hvad skal jeg kalde det? (læg-
ger ifra sig og begynder å holde hver enkelt kjole op).
Fruen. Ja det er godt, Fredriksen.
Fredriksen. Piken sa at de ikke måtte tas ind i livet, —
nei hvor vilde piken hen! Min kone kan jo allerede nu ikke få
dem på og —
Fruen. Nei Deres kone kan aldrig i verden få dem på.
Fredriksen. Nei. Dertil er hun blit for tilrundet om-
kring — omkring —. Og hvad min datter angår da er hun —
se nu denne! Jeg sier rent ut at hvis den var en orden så vilde
jeg bære den på brystet — slik.
Fruen (smiler). Ja det er godt, Fredriksen.
Fredriksen. Eller se nu denne — ah! Tynd som en
kvindetanke — nei det vil si — De forstår hvad jeg mener,
den er som en eneste hudløshet —
Fruen (ler sagte). Ja det er godt. — Nei, Fredriksen, tænk
hr. Bast, De vet vor vært i hotellet —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
