Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Feberdikte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
min puls gjør gjøende støt
som en halsende helvedeshund.
Det koker, det koker, det koker.
VIII
Alvilde, bring min kappe og min hat med fjær i top,
jeg agter mig så snart ut at ride.
Hold bøilen frem, slavinde, imens jeg stiger op
og løp du selv tilfots ved min side.
Og spør man så og undres hvad det er for en blæst
som suser over bergene så vide,
da er det mig som kommer, det er mig som er tilhest
og du som løper hund ved min side.
Hei, rap dig nu, min ganger, for jeg sier jeg har hast,
jeg rider mig en tur i mit rike.
Og segner du, Alvilde, så binder jeg dig fast, —
Guds kors, jeg rider livet av dig, pike.
IX
Det koker, det koker av veir og vind.
En banken når mine øren.
Kom ind!
Ingen står utenfor døren.
Jeg ser den første dag som var skapt,
det ryker av den nyfødte verden,
jeg selv er et liv.
Ved jordens ytterste grænse står
og ser fra skyen utover værket
et stumt ansigt.....
Bad jeg om mit liv da jeg lå i mulmet?
Fremad, min blodhest, jeg rider på en ambolt,
jeg er en rød teglsten, rød av blod,
som har spist det gule for i en kasket.
Si, banket det ikke på døren?
sd"
Den tåke jeg ser — er det dødens land?
Det ligger et livløst hav derute
og midt i havet en blindfødt ø:
det er dødens land.
Jeg kommer, jeg breder armene ut
og synker imot dig evindelig....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
