Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Sne - Ungt spil - Lina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Så får du ha tak til den dag idag!
Da blir hun med ett på tyve.
Til våren så kommer jeg sikkert hit.....
Og paven på mønen står stor og hvit
at løftet ikke skal lyve.
UNGT SPIL
Her er ved klaveret en blomsterduft
som duft fra en forårshave.
Den står fra dit legem, fra hver din klut,
du bøier din hals over noterne ut
og duften slår op bak din krave.
Det lægger sig guld for mit dunkle blik
og kjælen musik i mit øre.
Jeg vet ikke om jeg skal stå eller gå,
din lokkende ungdom forvirrer mig så,
jeg vet ikke hvad jeg skal gjøre.
O evige ungdom, jeg er din træl,
din slave så langt og længer
for bare et kys på dit støvlebånd....
Da dør for den rosenneglede hånd
det farlige spil på strænger.
Hvad nu? Hun er borte, en dør faldt i,
jeg bad hende altfor ilde.
Å underlig er det med hjærtets spil:
jeg bytter de andre som straks slog til
for hende som ikke vilde.
LINA
Så væk mig imorgen, du blanke sol,
for Lina går tidlig fra huset.
Hun går med sin rive så ledig og let,
med den og en særk og et skjørt er hun klædt,
men øiet er blåt som den blå viol
og hodet er bart og kruset.
De fotspor i duggen gir god besked,
jeg følger dem like til grinden.
Godmorgen, min pike, idag som igår,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
