Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Lina - Efter festen - Høstnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
så herrensvelsignet du ler der du står!
— Da lyder en kalden. Hun ryker avsted,
men kysser mig kanske forinden.
Jeg takker dig, Lina, for alt jeg fik
hver morgen med sol i østen.
Vel måtte du bort når han kaldte før,
for snøt ham du gjorde som kjærester gjør.
Men mig gav du lov med dit første nik
— med ham står du brud til høsten.
EFTER FESTEN
Jeg bare hører ødet spille,
alverden sover, dagen gryr.
En lom har skræmt sig selv og flyr,
så ligger vandet atter gråt og stille.
Det suser dødt i mine øren....
Jeg mindes nu fra festens larm
den storm som løftet hendes barm
og så det siste røde smil i døren.
Din ånde duftet av violer,
hvem var det for, du pike små?
Mig var det ei du åndet på.
Å du og han var lik to vilde foler!
Jeg bare hører ødet spille,
alverden sover, dagen gryr.
Jeg slukker hvad hun slog i fyr,
så ligger hjærtet atter gråt og stille.
HØSTNAT
Det tasser og lever i skogen
endskjønt det er natten og alt er til ro.
Jeg ligger på ryggen og tænker i mørke
og kjender mig vokse og gro.
Jeg ligger og skriver på himlen
og bortover stjærnernes hær med min sko.
Det tasser og sysler i skogen.
Den lyd ifra stråene kjender jeg før;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
