Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Alrunen - I. Der står den og gror - II. Alrunen er en mester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
og elskov og liv som den før betvang
det skjænker den nu iblinde.
Og mennesket synker i glæders fang
tilbunds i en lystlagune.
Se, slik er den rot alrune.
II
Alrunen er en mester
Tre tordagsnætter piken ses at træde
i dalen ned til storlagunens leie.
Der får hun hekseplantens rot i eie
og hendes unge øine ler av glæde.
En hyrde her i fjældet vil hun binde
og dele tro med ham al livets byrde.
O Himalajas datter, husk din hyrde,
han er den skjønneste som er at finde!
Og dine armer er så tro og blide
og dine bryster spænder sig som krukker,
og for din hyrde tigger du og sukker....
Da rasler det ved storlagunens side.
Hun skjuler fluks alrunens rot i barmen,
det står en vældig jæger op fra sivet,
en dyredrot i loddent skind om livet.
Han hilser efter landets skik med armen.
O Himalajas datter, luk dit øie,
hans blik er jærn, din hyrdetid er omme!
Du står og puster nu og ser ham komme,
og aldrig dine bryster var så høie.
En grov og herlig gud fra simlas fjælde,
en hersker med et favntak uten like.
Det lukter vildt av guden, lille pike,
du bræker under disse lemmers vælde ....
Alrunen er en mester i kabbalen:
vi tror dig, pike, kjæmpe og besvime, —
du er den gud ivold på fjerde time
til solen gjør det altfor lyst i dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
