Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Alrunen - III. Under vinhøsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
III
Under vinhøsten
De høster sin vin under klokkeklang
og ellevildt væsen av spurvene.
En yngling i våben og luen påsned,
en pike i sarafansgala er med,
de hjælper hverandre med kurvene.
Ikvæld blir det fest i den ganske by
for livet, Guds moder og druerne....
Så høster de tvende det siste ind —
og stanser og hvisker ved havens grind
for ikke at høres fra stuerne.
Han kysser den pike for første gang
— en gysen av lyst gjennem kroppene,
et pust fra en verden i gyldent og grønt.
Gud hjælpe mig, børn, hvor I leker skjønt,
hvor begge er røde i toppene! ....
Hun danser om kvælden med en, med to
og danser dem alle til tjeneste.
Men en har hun skjænket sin jomfrutro,
hos ham vil hun bygge og bo og bero,
og han er av alle den eneste.
Så er det den hetman i al sin puss
han spansker sig motig i læggene.
Men piken hun nægter ham hver en dans,
da tier den hetman i al sin glans
og stryker sig bitter langs væggene.
Så er det den yngling, før solen står op
da ligger han død under pilene.
Jeg gjorde det! skriker den hetman med glans,
jeg elsker den pike dér står som var hans;
en gjør hvad en gjør mellem hvilene!
De dømmer hans synd, de skammer hans skryt
og kalder ham dåren og praleren.
Står ynglingen op, svarer hetman koldt,
jeg volder ham atter den død jeg har voldt!
Da stirrer den pike på taleren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
