Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Den suk gjennem skapningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
DET SUK GJENNEM SKAPNINGEN
Det «suk gjennem skapningen» Paulus har hørt
skal synden ha skylden for dette?
Jeg våger det lille ærbødige muk
at kjønnet er skylden i Pauli suk.
Og like til bedre beviser er ført
så holder jeg mit for det rette.
Hvad er det som sukker i skog og i mark?
En han som har blik for en hende.
Og sukker hun også en smule for ham
så hopper de sammen i synd og skam.
Og likedan er det i menneskens ark
og blir det til dagenes ende.
Til dagenes ende? Nei stop med den låt
og dette forhippede viset.
Her likefrem lever og dør vi i synd
og hopper til knæet omkap i vort dynd;
men nu er jeg ute i redningsbåt
og berger os litt fra forliset.
I femtenårsalderen hadde vi lært
at — noksagt det skal vi forsake.
Men da vi var vokset i nogen år
blev det at forsake — nåvel, man forstår.
Og læren blev simpelthen rent forkjært
da skjægget brøt ut på vor hake.
Hvad så? tænkte jeg i enfoldighet da,
er muligens klostret det rette?
Men nei, det var atter en dårlig ide,
for nonner det vilde jeg ikke få se,
og nonner foruten — å langtifra!
Så slog jeg en strek over dette.
Men tiden den lakket og pokker var løs,
det suk i min skapning blev værre.
Da tænkte jeg: Midlet mot omtalte ve
tør bli de berømte et tusen og tre.
Men der var min tanke for luksuriøs,
det lar sig nok gjøre med færre.
14 — Hamsun XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
