Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Til frøken S*** - Undskyldning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
For det er efter navnet vi takseres.
Og tænk, i hvilken grad det vilde været mig til gavn
om jeg eksempelvis har båret Deres.
Men jeg er lykkelig ikvæld, for jeg har nye sko
og endda har jeg penger i min taske
og endda kan jeg klare mig en måned eller to,
og lyset brænder festlig i min flaske.
De skriver at desværre er jeg «vistnok ganske gal».
Jeg ler til slikt som hul på knæ og sokker,
men gråter nok for hvad De vilde kalde mindre kval.
Og våkner jeg og stemningen mig lokker
jeg synger Gud en visestub og satan en koral.
Og det er noget De forstår, for pokker.
Så «ønsker De at sie» at jeg ingen dikter er;
ti kalder De mig «ret og slet forfatter».
— Å ingen årsak, kjære, gjør Dem intet besvær,
og tak mig ikke ilde op min latter.
Men når De tror «en myndig røst» kan slå mit værk i grus
da er dét, frøken, næppe let at gjøre.
Og Dem undtaken er jeg hittil bitt av bare lus.
De skriver jeg har stængt mig alle døre.
— Min frøken, De, vil åpne mig hvert rum i Deres hus
sålænge jeg min lille pen kan føre.
UNDSKYLDNING
Så, atter et brev fra en harmfuld sjæl
med strips for de sår jeg har revet.
Nu endelig fik jeg den rammende pæl
gjennem mig og alt jeg har skrevet!
Jeg ber da den sjæl om forlatelse for
den synd jeg igjen har bedrevet,
og derpå om mulig tilgivelse når
jeg tænder min snadde med brevet.
Tilslut bør jeg be selve magterne som
har gjort mig til det jeg er blevet —
hos dem bør jeg endog forhøre mig om
undskyldning fordi jeg har levet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
