Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Tonen - Nyn - Efter avskeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
jeg selv blir en herre av rikdom fuld,
en konge i kåpe og krone.
Jeg reiser mig op fra min pute,
en guldlyd synger igjennem mit sind
og synger min tanke fra tind til tind
til gyldne verdner derute.
Synger og synger og vender —
vender mig om til min barndoms Ø.
Det er som mit hjærte av lykke skal dø
på hjemmets de grønne strænder.
Der er det mit hjærte av lykke vil dø.
NYN
Og hør mit nyn, i busker små,
om ingen andre hører.
Jeg står som I for sol at få,
og sker det kanske ei — lat gå,
selv om en skuffelse mig røsten slører.
Jeg sang det store æventyr
om kjærlighet og engler.
Men tiden går og tiden flyr,
en anden sang i hjærtet gryr,
nu nynner jeg til busker, strå og stengler.
Jeg gjætte kjyr og sauer før
og så jær stå i marken.
Jeg elsket jær som barnet gjør
og hjalp jær fri av lyngens klør
og til farvel jeg strøk jær godt på barken.
Så hør mig nu, I busker små,
mit nyn ved sorg ei rører.
Jeg står som I for sol at få,
og sker det ei, I vil forstå
om alt tiltrods et smil mig røsten slører.
EFTER AVSKEDEN
Ti stille, I fugler, og lat mig i fred
og lat mig i fred.
Jeg tuller og luller og gråter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
