Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Svend Herulfsens ord - IV. Se, natten er livet - Himmelbrev til Byron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
evindelig kommer den, kjendt og fortrolig
en tone som aldrig dør.
Hvad er det? Det lyder som vin som gjærer?
Du feiler. Det syder og ætser og tærer.
— En verden som ligger og klør.
Hvad — venter du stilhet i natters tide
når våren og livet gryr?
Det dirrer av kampe så vidt og vide
som dyr monne møte dyr.
Og skapningen nappes og næses og narres
og skapningen prøves og pines og parres,
og Øie slår øie i fyr.
Ind rykker en vandrer i midnattens time
i dine velsignede kår.
En vunde er vunde, men dette en strime
omstændigheterne slår.
Du lapper dig sammen med jeremiader
og drikker dig fuld med fortvilede lader
— alt slikt som er godt for sår.
Du møter et tog som du evig husker —
hvad er det de skapninger gjør?
For fan, det er hester som kjører med kusker
og smælder en faglig honnør.
— Se, natten er livet og kvinden dets hersker,
og manden er oksen i verden som tærsker
den tone som aldrig dør.
HIMMELBREV TIL BYRON
Nu, ridder, er tid for en jordisk klage!
Vort liv føres ned av arbeiderkrapyl,
av fredspratets plage,
av kvindesakshyl.
Vor jord blev et menneskehetens asyl.
(Se, klagen er uten sirater og pynt
og uten begyndelse bentfrem begyndt.)
Hvem nævnes idag som den høieste ævne?
Jo slavernes fører og polfarerhelten,
nå, filatelisten er også i vælten, —
I hadde en kongernes keiser at nævne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
