- Project Runeberg -  Samlede verker / 15. Dronning Tamara, Livet ivold, Det vilde kor, På gjengrodde stier (6. utg.) /
221

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Himmelbrev til Byron

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221

Hvem fører for tiden det myndige ord?
Jo diktere, skalder av passende ælde, —
du selv, blev du Byron ved alderens vælde
og aktiebrever til duk på dit bord?
Der stod du i løftingen på din galei
og viste med sværdet til slagmarken vei.
En dikter med sværd og med sværdet blankt,
en dikter med mot og med motet rankt,
en herre, en fører,
en mand blandt aktører.

Nu vandrer så varlig den dikter frem

og steller sig venlig med folk og teater,
og himlen velsigner de tjente dukater

så børnene engang får nytte av dem.

I frisind og fremskridt er ingen som han,
at sie så langt det med læmpe går an:
han skriver og taler, han flammer og gløder
mot tyrken imellem Armeniens jøder.
Med årene får han Vorherre i sind,

og våger man Gud for Jehova at stave
da retter han strængelig navnet til Jahve
og griper vidunderlig frisindet ind.

Hver jul har han færdig sin gode roman,

så passelig dyr og så passelig modig;

man undres, — den mand er da mærkelig frodig
som helt ind i støvet kan tappe sin kran!

Og nævn mig den broder som gjævere er?

Jo han som slår alle Nordens rekorder,

som endog omsider fik svenskerne kjær

og viste sin praktiske sans også her,

som samler og signer og overantvorder

os jordkloden avholdt, ja rent populær ....
Slik går da den dikter og dikter og regner

og regner og dikter til dagen han segner.

Og præsten berømmer den døde ved kisten

at her har vi mistet en skikkelig kar;

det var i sin ungdom han stormfuld var,

men her var han endt som en tæmmet kristen.
Hvad bedre kan sies om tidens geni

når hele hans lysende liv er forbi?

Han brukte sin kraft i alt godtfolks tjeneste
og hævdet bestandig det bedste og peneste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:58:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-15/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free