Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Bjørnson på hans 70 års fødselsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Idag skal du vækkes av tusener foran altanen,
dit folk møter op til din ære med faklen og fanen.
De står der, fra piken med flætte til oldingen krum over stav,
selv fiskeren ytterst fra hav,
de takker og ærer dig, mester, for alle de goder du gav.
Din hånd hadde noget til alle: en støtte den varlig,
en læget den kvindelig ømt; men en klapset den farlig.
Du husket at følge i slaget en egen, en rummelig skik:
du brukte ei sværdet til stik.
Endvidere så du dig om til den såredes sår før du gik.
Der lå vi et folk bak et andet berømmelig rike,
du stred i halvhundrede år for en plass som dets like.
Var byen iblandt på din motstanders side med hujen og hvin
stod landet desmere på din.
Det bruste imot dig av levende jarop: din mening er min!
Alt så du dig tid til: at rydde, at hegne, at nære,
og alt tok du på dig, din bredde var skapt til at bære.
Nei sitte og gjøre dig sjælden og ågre en dag med dit navn?
Du gav det til pris for hver ravn.
Du hadde slik råd til det, mester, du hadde så bredfuld en
favn.
Værdier har skiftende værd. Hvad du skrev lyder loven:
mange slukner, men meget vil brænde av ånden fraoven.
Tit slet du med flid for at lægge det øde med god teori;
men se om du lyktes deri!
Langs mose og mark duver dikterens lotos på hele din sti.
— Altandøren går, du står frem, du er hvitnet i håret,
men end er du ung trods de år og det værk du har båret.
Din ånd har den selvsamme vælde, din flamme er like så varm
som styrken er fuld i din arm.
Nu gløder det mot dig fra landet en tak i hver menneskebarm.
Altid lyder allevegne
røsten fra hans bryst.
Mange stridsbluss har han tændt os,
mange glæder har han sendt os;
når han tier er det tyst.
15 — Hamsun XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
