Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Bøcklins død - Bjørnson på hans 70 års fødselsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Hører du havet komme fra fløitende månelande?
Ak nei, du lytter til havet som går i din: egen sjæl.
Vandene ligger så bløte og brede ved «dødens ø»,
en underverdenens stilhet ruger om øens bjærge.
En fløiten — og dødssirenen kalder en lastet færge,
et suk i cypresseskogen; det er som om alt skal dø....
Han kom fra en anden verden, med synernes hær fra den,
og rullet indover jordens kunst som en varmebølge.
Og mange — ja mange morgningers lys var i hans følge.
Han kom fra en anden verden. Nu viker han dit igjen.
BJØRNSON
på hans 70 års fødselsdag
Vi nævner et navn —
straks syder det mot os
i kornakres guld,
det leker i skoger,
det lukter av muld.
Sol dirrer om dagen,
dugg driver om kvæld,
det suser i fjæld.
Vi nævner det navn —
det bryter imot os
med livet fra sjø,
med hvalbruk og fugler
og båter rundt Ø.
Det ropes og svares
med langveis lyd
— en verden av fryd!
Vi nævner det navn —
da blandes i lyden
av sydende korn
og hvalbruk og fugler
en vagtmands horn.
Selv verden stod ofte
med lyttende blik
når horntonen gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
