Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Bjørnsons død - Aftenrøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Landskjendt i verden, huskjendt i landene vide
talte han bærende ord til en lyttende slægt,
drev som et sommersolhverv over hardvinters tide,
løftet og lettet og løste de lænkedes vægt.
Her var han landets hyrde,
hist de forsaktes tolk,
han stod under våbenbyrde
for alle de trængte i verden var
og alle kjæmpende folk.
Han stod under våbenbyrde
for alle kjempende folk.
Ingen har stunder så svake som netop den stærke,
udækket kriger er ufrels i kulernes spil.
Var det for nogen en seir i at hulle et mærke
vaiende ned fra en skute med bredsiden til?
Å den store befaler,
vældig i alt han var!
I dikt, i dåd, i taler,
i alle de byrder for Norges skyld
som engang hans aksel bar.
Ja alle de byrder for Norges skyld
som engang hans aksel bar!
Nu ligger hans solland med morgningens røde bjærge,
vi arver det gjældfrit med siste blomstrende vin.
Nu stille! Det svømmer i skyggen en lydløs færge,
der stiger vor kjæmpe ombord, han var din, han var min.
Det bære fik eller briste,
han tordnet så mangen bro
— nu gled han under den siste.
Nu roes han reisen på dødens elv
og ind i den store ro.
Så roes han nu på dødens elv
og ind i den store ro.
AFTENRØDE
Vi så ham sky de saler hvor andre søkte ly,
de sokler andre fant det stolt at stå på.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
