Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Aftenrøde - Nordland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Han svinget sig en morgen som en ørn op mot sky,
man skrek til ham og holdt sig fast og så på.
Og ingenting var over ham,
blot dagningen i østerled, de nye tiders gry.
Vi så ham stå deroppe og vise folket vei
igjennem høie, ideale riker.
Man kaldte ham til jord igjen, hans svar var altid nei,
hans sjæl var døv for trusel, bøn og smiker.
vanns Så faldt han da i alders dag
og rystet viist sit hode ad sit ungdomslivs galei.
Vi så ham skyndsomt søke sig ly bak salens dør
og krype soklen op med bånd om foten.
Der står han nu og kaster sin skygge med honnør
og rotner som et livløst træ på roten.
Men selv så tror den gamle ørn
at nu — nu står han gjævere end nogensinde før.
NORDLAND
Solo
Vi lå der bak hundrede mile
og hele alverden gjemt.
Selv landets børn trodde halvt vi var til,
men visste det ei bestemt.
Og noget så stedt til hvile —
nei noget så håpløst glemt!
Kor
Ja noget så stedt til hvile
og noget så håpløst glemt!
Solo
Men nu — har du set på maken —
en lurtone lød os imot,
vi hørte den blåse fra livet selv
til søvnen os brat forlot.
Og noget så villig vaken —
nei noget så svint på fot!
Kor
Ja noget så villig vaken
og noget så svint på fot!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
