Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Hjem fra festen - Fløitestubb - Abdullahs håp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Det blandedes ånde, det krydset blikke,
så drog han tilslut hendes bryst mot sit.
Hvad sier du, lo hun, jeg hører dig ikke?
Og følgelig hørte hun ham om litt.
For natten var het og stille.
Så skiltes de ad. Det var tyst ved huset,
det duvet i haven av hvit syrin.
O evige Eva! Hun hvisket mot gruset:
Men ikke imorgen før tiden er min —
når natten er tryg og stille!
Ak evige Adam! Det lød som et hvin.
Og natten blev kold og stille.
FLØITESTUBB
Vi kom fra marken
og myke lyngen
og kom fra venskap
og tu lulu lu.
En stjærne så os,
to munder møttes,
så god var ingen
så god som du.
De unge dager,
de glade dager,
nei ingen lik dem;
men se mig nu!
Da sværmet bien,
da spilte svanen,
nu spiller ingen.
Men tu lulu lu!
ABDULLAHS HÅP
Nu høstner alt sommerens liv iår
og løvet rødner og gløder.
Det er som om sorbusbuskerne står
i grønne skogen og bløder.
De står i olivenskogen som sår
som ingen binder og grøder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
