Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Abdullahs håp - Gangspilsvise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Det ringer til lik i et nært kapel,
det lyder som helligbrøde.
Det er som et skrik foruten appel
at møte til evig øde.
Lat ringe så flittig! Farvel, farvel,
imorgen ligger vi døde!
Det venter en verden bak verden her
hvor fabelhaverne suser.
Det venter en bolig med rum til hver
og idel salighet huser.
Det synger musik i kilderne der
og paradisfugler bruser.
De hurier står i olivenlund
som liljer i morgenrøde.
Med øine som stjærner og smil om mund
de går sin elsker imøde.
O ringte nu klokken i næste stund
for mig som den første døde!
GANGSPILSVISE
En sang for bøljan blå, |
en sang for alle seilere i verden som jeg så.
Farvel til en og hver!
Nu stunder jeg til landene som heter og som varmer,
hvor alle galne piker små med nakne ben og armer
er som jeg selver er
så vennehuld og kjær.
Jeg vender mig og dreier mig
og sjunger mig en sang.
Jeg nikker mig og neier mig,
og spillet går sin gang.
På land så er min mø
mens jeg idag skal seile til en såre fremmed .
Jeg alle farver så,
de sorte som er krøllade, ja gule samt de røde,
men aldrig nogen øine gjorde mig så snoft tildøde
som dine himmelblå,
de ganske bittesmå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
