Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Det stunder mot regn - Basun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Og borte i myrene blaffer det fyr
og lommene flyr sine gamle plasser
og varsler med skarrende trækspilbasser.
Det stunder mot regn når lommene flyr
og bluss slår op av en myr.
Men inde i viken står fiskeren tryg
og tænker at tjære sin båt for året
— det haster ikke idag, mener fåret.
Det stunder mot regn, for hesten skjøt ryg
og aborren snappét myg.
Da blinker på himlen en ild så kåt
og jorden ryster og tordenen skralder
og dagen går under — og regnen falder.
Se så! sa den fisker, han stod ved sin båt,
og bonden da loen blev våt.
BASUN
Jeg blåser med tuten min egen besked,
til noter en lønskriftkode.
Og bær det til himmels min sjæl følger med
og finder sig ilende frem
mellem klode på klode.
Det kommer imot mig orkaner av lys,
jeg flyter i bølgen og svømmer.
Og stjærnerne farer forbi mig som gys,
det er som om stjærnerne jages
av nogen og rømmer.
Kometerne trækker sit ris av glør,
det tordner imot mig som kværner.
Det lyser i tusener tider og dør
og siden i tusener tider
før lyset sig fjærner.
Jeg øiner i rummet en lysende prik,
den kommer, blir større end solen —
og Jupiter dirrer forbi med musik,
med trommer og pauker som suser
nedover mot polen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
