Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På gjengrodde stier (1949)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Det er ingen tvil om at denne unggutten kjendte mig. Han
visste godt at jeg var arrestant, og nu vilde han vise sin stolte
holdning overfor et sånt menneske på jorden.
Vi har fåt den politiske arrestant i Norge. Før våre dager
var den politiske fange bare et slags eventyr i russiske bøker
for os, vi så ham aldrig, hele begrepet var ukjendt hos os.
Thranerøra, Kristian Lofthus, Hans Nielsen Hauge tæller ikke.
Men idag har vi fåt en som tæller, han går i flokker over landet
Norge, han er i firti, femti, seksti tusen eksemplarer, sies det.
Og kanske i mange tusen flere.
Lat det være som det vil med det.
Folk sætter den politiske fange i forbindelse med noget
kriminelt, han går vel med kuglesprøite på sig, ta ivare for tol-
kniven hans, især skal børn og ungdom passe sig. Jeg har mer-
ket det i disse uker og måneder, det har vært så rørende å
se. Hvad hadde det nu gjort den unge mand om han hadde vært
høflig og tat imot mit brevkort? Det gjør ikke noget for mig,
det er så. Men det er så uvisst å få sendt et kort for mig. De
unge søstre som skal til byen vil så gjerne være fri, skjønner
jeg. Og postbudet tar ikke imot.
Jeg læser, driver og lægger kabal.
Apropos tolkniven. Her er kommet en tolkniv ind til mig
som jeg ikke forstår. En fin kniv, den er med graverte nysølv-
holker og er i lærslire. Jeg spør manden som soper gårdsplas-
sen, men den er ikke hans. Så må jeg vel spørre oversøster.
En herre i grå sommerklær kommer ind til mig, nikker og
sier ikke noget. Han går kanske ut fra at jeg kjender ham,
men det gjør jeg ikke. Så synes jeg han mumler at han er dok-
tor og sier sit navn. Jeg hører ikke noget og må spørre op igjen,
Erichsen? Men jeg kjender bare én doktor Erichsen og han
skal være arrestert, har jeg hørt. Den fremmede herre leter
efter noget i sin lommebok, kanske efter sit kort, finder det
ikke og opgir det. Der står vi.
Vil De mig noget? spør jeg.
Han rister på hodet, og jeg forstår at han bare vil hilse på
m1g.
Jeg takker. Det er elskverdig. Det er ellers mest Ke jeg
omgåes nu om dagen, jeg er jo fange, vet De, landsforræder —
Hvorledes har De det her? spør han.
Utmerket.
Kort efter gik han. Han var meget venlig, men han talte jo
ikke høit nok til mig.
Å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
