- Project Runeberg -  Samlede verker / 15. Dronning Tamara, Livet ivold, Det vilde kor, På gjengrodde stier (6. utg.) /
304

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På gjengrodde stier (1949)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

304

i ungdommen. En hadde nys fødselsdag og hadde fåt bestyrer:
inden til å lage skarp press i hans bukser. Javel. Men det
satte ialfald ondt blod. Han kom ofte støvende med en sørgelig
utslitt kontormappe med lynlås som om han var her i forret-
ninger. En sprade. Hvad mente han med å klæ sig ut med
kontormappe og ringle med mange nøkler i lommen? Slikt hø-
ver sig ikke. Og så desuten blanke sko midt i uken og sixpensen
på snur uten at det er søndag eller nogen ting.

Just nu må han ha skrytt grovt av noget, for de andre trodde
ham ikke, nei det være langt ifra at de trodde ham, de rystet
på hodet og lo ham like op i ansiktet. Tilslut foraktet han dem
og gik.

oe forresten var det ikke brudd for hele livet, nei slettes

ikke, det var ikke ondt ment fra nogen av siderne. I grunden
er jo manden populær, han er uundværlig, det var ingen som
han til å forklare utrolige ting om jordskjelv og himmel-
legemer og atombomber. Da en flymaskine viste sig kunde han
forklare på en prik hvorledes den var indvendig.

Ja men det er jo ikke folk på den? sa de.

Ikke det? sa han. En mængde folk.

Det blev ny vantro: Vi ser ikke et menneske.

Han kastet et blik op til flyet: Efter sin tyngde på luften
skulde jeg anta at det er femten, tyve personer ombord.

Hahaha, nei undskyld! Hvor er da de personer? Har de lagt

sig og ballet over sig?

*



Jeg vet at jeg helst ikke skal plage noen med mine spekula-
sjoner og hugskott og fornemmelser, jeg orker det heller ikke
hos andre. Men det suser så i hodet mit, eller kanske det er i
kroppen, eller i sjælen, suser så. Det er ikke en begyndende for-
kjølelse eller noget jeg kan råde bot på ved å ta på mig eller
ta av mig klær, ti stille, det er noget såre englelig, med mange
fioliner. Der har vi det på en prik!

Og kort efter er det noget andet som er på en prik. Det er
vers eller kaos, men det suser. En plage for mig selv og andre.

Når jeg er lei mig selv og tom og ikke til noget, går jeg til-
skogs. Det hjelper ikke, men det gjør det heller ikke værre. Jeg
hører ikke suset i skogen mere, men jeg ser når grenene duver,
det er allerede noget å være glad for. Jeg har dette sted for mig
selv, det samme som min ven Martin fra Hamrøya snuset op.
Det er et slags hul eller hule under en berghammer med litt
gras og lyng i bunden. Her kan ingen komme på mig bakfra og
se det jeg gjør. Det er et gode for en som ikke hører.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:58:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-15/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free