Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På gjengrodde stier (1949)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Daniel var ikke så gal, han vilde bare være slik aristokrat. Han
hadde hele sit liv vært overklasse, sa han. Hver har sit å dra-
ges med, han hadde dette. Nu er han visst død.
Og jeg går tilskogs og dikter vers skjønt jeg ikke er til det.
Det er mit skaperi. Jeg er sint på mig selv for samlingen, men
den kan ikke gjøres ugjort. Hvis nogen satte sig til å lete i den
vilde de kanske finde glimt, men isåfald bare glimt. Og jeg hus-
ker også hvor likegyldig jeg var for den, jeg sorterte ikke, jeg
tok flere blad om gangen og la dem i en stor konvolut og
sendte dem til Kønig.
Flere år efter stod jeg i en hotelkjelder i Bodø og brændte op
alt jeg hadde av vers. Så var det gjort. Men omforlatelse, mange
år efter dette stod jeg i en hotelkjelder på Hønefoss og brændte
vers for siste gang. Jeg husker ikke lenger hvad disse verterne
mine het, men de hjalp mig å røre i varmen. Sela, sier David.
Nu vil jeg ikke la det skinne igjennem at jeg har slik god
råd. Nei, nei. Men det jeg brændte var vel hverken værre eller
bedre end samlingen. Og forresten — alt mit versmakeri har jo
optat og også glædet mig mens jeg holdt på med det. Det kunde
være gode stunder, det kunde være glimt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
