Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- På gjengrodde stier (1949)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vært litt plagsomt. Jeg læser om hardhauser som kliver om-
kring på et kirkespir og holder mig tappert i stolen. Jeg lå
nedenunder Eiffeltårnet og holdt mig fast når jeg så heisen gå
tiltops. Skal jeg stige op eller ned i en trap må jeg snu mig
skiftevis en gang tilhøire, en gang tilvenstre. Det har ikke noget
med avfældighet å gjøre, jeg hadde det slik i otti år før jeg
blev avfældig. Å kjære, hvor enkelt alt dette visstnok er for
medecinmanden! Jeg hadde en ældre bror, en støver til å danse
og i alt en almindelig kar, — han kunde bare ikke tåle å komme
det mindste tilværs. Han blev svimmel når han skulde hente
sauerne ned fra åsen om kvelden. Det var for høit for ham.
Ellers var han god nok. Han døde kjæk og åndsfrisk 91 år gam-
mel.
*
Skiftevis mildvær og kulde, men hele tiden natfrost. Ingen-
ting å klage over. Nørholmkilen går op og lægger sig igjen, og
tilslut lægger den sig forgodt. Det er januar og tyvendedags-
helg og vinterens gang. Mørke og korte dager, aviserne tomme
i månedsvis, pusten står som røk og damp ut av kjeften på
mennesker og dyr.
Så er det den tiden at tre voksne karer går utover Nørholm-
isen med en kjelke mellem sig. De stanser når de ikke tør våge
sig længer, hugger huller i isen og gir sig til å fiske. De sitter
til det verker i dem, sitter til kveld og skumring, røker, fryser
og holder det ut. Nu og da griper de med valne fingrer til
lommen og finner frem til sig en brødskalk. Har de en
ørliten tanke i sit late hode så bruker de den ikke og har
ikke bruk for den, de er tålmodige og tomme, de er runde av
ingenting.
Så reiser de sig og går hjemover.
De har ingen lyst til å vise frem sin fangst. Det er bare den
ene som har talegaver, spør jeg ham svarer han uvillig, kikker
jeg ned i kjelken sier han at nei, det er ikke noget å se efter.
Det er som om de undser sig, og det er kanske ikke så rart:
tre voksne karer, tre dagsverk, og disse ynkelige små fiskelik.
Nå. det er jo slett ikke så dårlig, sier jeg om fangsten og er
falsk i bund og grund. Det kunde vært værre.
Vi er vant til både værre og bedre, sier han med talegaverne.
Kameraterne hans går, ergerlig over at han indlater sig med
mig.
Men er det ikke kaldt derute?
Jo. Men hvad råd er det med det.
Nei.
21 — Hamsun XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 19:58:09 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-15/0323.html
