Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På gjengrodde stier (1949)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Det var nu litt for meget flinkhet, og jeg sa: At De gidder!
Gidder hvad? spurte hun uskyldig.
Jeg fryktet for mere flinkhet, hilste og gik forbi hende.
Da jeg kom tilbake fra broen var hun enda ikke gåt. Hun
kom nærmere og vilde bli hørt: Har De nu vært ved broen? De
går dit hver dag. Det gidder De. De gidder Deres, jeg mit.
Hun vilde nok betale mig, og jeg bet desverre på. Mens De
driver på med Deres barneleker her er det mennesker i vårt
nære Europa som dør av sult. Vet De det?
Jeg har læst om det, sa hun.
De har læst om det. |
Ja hvad andet kan vi gjøre. Hvad gjør De selv? Lat mig høre.
Jeg måtte tie og se ned, ned på jorden. Jeg vet ikke om jeg
rørte munden til et ord for mig selv og for de andre skyldige.
Vi er alle så skyldige. Vi er millioner som skylder.
En rutebil tuter, hun vinker til den og stiger ind. Det viser
sig at hun ikke skal til byen, nei, nei, hun kjørte tilbake den
samme vei hun var kommet!
Hvad var det da som hadde rørt sig indvendig hos hende?
Et ingenting. Og hvad er vår egen lille skindmagre idé med å
agere langs veiene?
Hun var visst journalist eller sånt. Jeg har ikke set hende
siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
