Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Så skrider dirigenten ind:
Tiden er omme.
Høibro ser op til katederet bak sig og sier næsten bønlig:
Fem minutter til! Ellers blir hele min indledning uforståelig.
To minutter til!
Men dirigenten forlanger sin avgjørelse med hensyn til den
begrænsede tid respekteret og Høibro måtte sætte sig.
Det var synd! sa fru Dagny.
Hun var kanske den eneste i salen som hadde fulgt med selv
da Høibro talte slet. Det var noget ved denne mand som gjorde
indtryk på hende, klangen av hans røst, hans meninger, bil-
ledet med den ruteløse komet; det var som om noget av Johan
Nagels røst og billeder summet hende forbi. Hun trak imidler-
tid straks på akslerne og gjæspet. Da det litt efter begyndte å
bli urolig i salen og man ropte høilydt på avstemning sa hun:
Skal vi ikke gå? Vil De være så venlig å få mig hjem?
Og Lynge reiser sig straks og hjælper hende overstykket på.
Det var ham en glæde, han vilde ikke forlange noget bedre!
Og han spøkte og sa pussigheter som fik hende til å le idet de
gik ned trapperne og ut på gaten:
Skulde jeg ikke lage en notis om ham, manden med den rute-
løse: komet, gjøre litt nar av ham?
Å nei, sa hun, lat ham være. Nei hvorledes var det egentlig
med den præst? Fortæl mig hvad han har gjort?
Men Lynge vet altid hvad han gjør, ingen kan fange ham,
han sier ikke formeget. Bare nogen få ord om faktum og han
holder alt det øvrige i dunkelhet. Imens var de kommet ind på
Jærnbanetorvet hvor de steg ind i en droske og kjørte utover
Drammensveien, åpenlyst, i fuldt gaslys.
V
I flere dager talte Kristiania ikke om noget andet end den
store skandale. Den første morgen da bomben sprang var det
som om det knaket i selve byens grund, som om hvemsomhelst,
ens far, ens datter kunde stå for fald næste gang når selve
denne mægtige præst hvis navn var kjendt landet rundt slos
så tilintetgjort til jorden nu. Men Lynge var sikker i sin sak,
han agtet ikke på trusler og skrik, hans fasthet kunde ingen
rugge. Han bragte saken idelig frem igjen, gjentok sine beskyld-
ninger i en endda mere graverende form, og da den første sen-
sation var over sørget han for å holde sin anklage varm med små
tillæg, små efterglemte biting, han utnyttet saken til det ytterste,
laget selv motstand da det begyndte å knipe med interessen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
