Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
mere end tålmodig når den ikke hysset ham ned. Aldrig hadde
jo et dårligere foredrag lydt i denne sal hvor så mangen stak-
kar stod op og uttalte sig. Han var absolut uheldig, stod stiv
og uryggelig som et berg, tok sig lange pauser i hvilke han
munmlet for sig selv og bevæget læberne, stammet, stod fast og
leverte en tale som var det rene virvar, fuld av forvirring og
gjentakelser. Ingen forstod ham. Og allikevel lot det virkelig
til å være ham en trang å si disse ord, å hviske dette stakkars
varsku som han hadde på hjærte. Man kunde se at han la sin
personlighet i hver forvirret sætning, ja endog i pauserne.
Bondesen som i begyndelsen var overbærende med ham fordi
han klarte sig så dårlig var tilsist blit i høi grad utålmodig.
I Høibros avbrutte ord hadde han også følt en og anden fin
brodd mot sig selv og det krænket ham med rette at man vilde
ham tillivs. Nu skulde man bare se, vilde man nu også frata
ham hans radikalisme? Han blev fornærmet og ropte:
Til saken! til saken, mand!
Og hertil sluttet forsamlingen sig ved også å rope: Til saken.
Men nu syntes det ikke å skulle behøves mere end netop
denne avbrytelse, denne lille motstand for å sætte Leo Høibro
i glød. Han spidset formelig ørene, han kjendte denne ber-
genske røst og visste hvor den kom fra og idet han smilte av
den uvilje han hadde vakt slynget han ut med sin dype røst
nogen sætninger som kom som glimt, som gnister:
Først hadde han en liten bemærkning om hr. Bondesen som
radikaler. Hr. Bondesens radikalisme var jo såre stor, det
hadde man hans egne ord for; men han vilde forsvare hr. Bon-
desen mot forsamlingens overvurdering av hans radikalisme.
Man skulde ikke være rædd for ham; for hvis hr. Bondesen en
dag fandt på å by sin radikalisme ut til radikalere vilde disse
svare ham: Det dér, det synes jeg huske at jeg puslet med en-
gang i mit liv, det er meget længe siden, det var i den tid jeg
blev konfirmeret ....
Nu kunde ikke Bondesen holde sig længer stille, han springer
op og roper:
Den mand .... jeg kjender den mand dér, den ruteløse
komet. Jeg vet ikke om han i det hele tat kan tale med i
politiske spørsmål, han er visst så ukyndig i norsk politik som
et barn. Han læser ikke engang Gazetten. (Latter.) Han sier
at Gazetten kjeder ham, han har unddraget den sin interesse.
(Stormende latter.)
Men Høibro smiler forstokket og fortsætter: Det måtte der-
næst være ham tillatt å pirke litt ved en anden uttalelse som
var faldt her iaften ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
