Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
rendyrkelsen av gjær, før den utkom som skrift? Eller om han
ikke kunde få hele avhandlingen overlatt, så dele av den, ho-
vedindholdet. Det var især av hensyn til bakerierne og brød-
bakingen han kom med denne anmodning, det lå ham på
hjærte å få indført de forbedringer også på dette område som
det stod i hans magt å overkomme.
Men Ihlen hadde alt sendt sin artikel til et tidsskrift, et
stakkars populært tidsskrift for alle mulige ting, hvor han håpet
å få den optat. Han sa som sandt var at den var sendt.
Da svarte Lynge:
Så telegrafer efter den. Vi betaler naturligvis det hele.
Og Ihlen lover av taknemmelig hjærte å telegrafere efter den.
Nu kunde ikke den gode fru Ihlen holde sig længer, men
takket Lynge med strålende øine for alt det han hadde gjort
for Fredrik. Han hadde glædet dem alle så meget og de stod
i så stor gjæld til ham herfor.
Kjære frue, vi har gjort bare vor simple pligt, svarte Lynge.
Imidlertid var det ingen anden end De som syntes å ha den
pligt.
Ja, sa han, det kan jo hos de forskjellige redaktører være
en mere eller mindre klar bevissthet om pressens opgave.
Den første opmuntring kom fra Dem.
Det glæder mig, frue, at det denne gang faldt på mig å vise
talentet en skyldighet. Vi venstremænd er nu ikke menneske-
ætere heller.
Da satte Endre Bondesen i en høi latter og slog sig i knæet.
Han hadde like til nu sittet stum av beundring og ikke rørt
sig på stolen. Det mærkelige var at han virkelig allerede hadde
været halvt på en pisk da Lynge kom, men det var hurtig gåt
over. Nu traf det sig da også så heldig at de ikke hadde drukket
op alt, ikke hadde tømt alle flasker, og da de bydde Lynge
et glas med tok han straks imot det, likefrem og med tak. Han
var i sit gode lune iaften.
Han rettet en kompliment til Charlotte for hendes elegante
cycleridt og fik Charlotte til å rødme. To ganger bøiet han sig
over mot hende og beundret hendes håndarbeide, ellers holdt
han sig meget tilbake og talte mest med herrerne — som om
han slet ikke var kommet for noget andet end for Ihlens av-
handling. Alle hans sideblik til Charlotte skulde ikke bety
noget. Hvor hun så prægtig ut, så ung og blussende! Dette rød-
lige hår skinnet som guld i lampelyset, han hadde aldrig set
maken, og øienbrynene så fine som en strek. Selv de små rosen-
røde finner i hendes ansigt satte ham i henrykkelse. Ungdom-
men steilet i den gamle herre, hans gutteøine spilte og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
