Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
og hænderne på ryggen, hans øine var halvt lukkede og små
idet han så ned på hende.
For et pragtfuldt hår De har! sa han dæmpet, og han lo
skjælvende.
Hun kunde ikke længer bli sittende, det suste i hendes hode,
værelset begyndte å svinge, hun reiste sig og just i det samme
syntes hun å føle hans armer om sig, han pustet ind i hendes
ansigt.
Hun satte i et lite kvalt skrik, hun hørte at han sa: Nei,
hys! og dermed sank hun ned på stolen igjen. Hun hadde en
svak fornemmelse av at han måtte ha kysset hende.
Han lutet seg endnu ned til hende, hun hørte igjen at han
talte, det var tyste, nærgående ord han henvendte til hende,
og da han atter vilde lægge sine armer om hende, berøre hende,
under påskud av å ville hjælpe hende op, samlet hun hele
sin kraft og støtte ham tilbake. Så reiste hun sig, hun sa ikke
et ord, hun skalv stærkt.
Så så! sa han beroligende og lo igjen med en indeklemt,
skjælvende fnisen.
Hun åpnet med en gang døren og gik. Hun var så fortumlet,
visste så lite hvad hun gjorde at hun endog nikket til ham til
farvel.
Da hun kom ned i porten begyndte hendes øine å fyldes
med vand. Hun skalv endnu og hun var kommet høit op i
Slotsbakken før hun egentlig hadde gjenvundet sin ro.
Nei nu var det bedst å få en slutning på det. Det var som
om alle og enhver visste hvad hun var for en og kunde hen-
vende sig til hende på de værste måter. Nu vilde hun fortælle
Bondesen det hele og be ham offentliggjøre deres forlovelse
straks. Så fik de gifte sig senere når de kunde.
Et øieblik kom hun til å tænke på Høibro. Ja han visste
naturligvis også alt om hende; hadde han ikke likefrem trådt
frem og dækket hende igåraftes? Så langt var det kommet.
Senere på kvælden hadde forresten Høibro været formelig uhøt-
lig mot hende, svaret hende koldt, avvisende, han kunde ikke
ha svaret en tjenestepike foragteligere, og han hadde da været
inderlig god mot hende før. Så var han gåt hjem med Mimi,
hadde fulgt dette vildfremmede menneske hjem i sne og storm.
Nå, hvorfor skulde han ikke gjøre det? Hun — Charlotte —
for sin del kunde ikke vente noget andet, en slik en som hun
var. Men Mimi hadde nu kortklippet hår og Høibro hadde
uttrykkelig sagt engang at han ikke likte damer med kortklippet
hår; hvorfor gik han da hjem med Mimi?
Så husker hun tilbake på hvad som var foregåt idag, i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
