Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - I spiretid - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
III
Irgens spaserte opover gaten igjen. Hvor skulde han nu
egentlig ta veien? Han kunde vistnok gå ut i tivoli, det var
endnu god tid, ja det var altfor tidlig endog, det gjaldt å få
bugt med en stiv time først. Han følte på lommen og hadde
sin konvolut med pengene, han fik slænge ned i Grand.
Men just som han trådte ind døren blev han ropt på av
Journalist Gregersen, Gazettens litterat, som vinket til ham.
Denne mand hadde Irgens intet tilovers for, han holdt ikke av
å pleie venskap med ham for å få en notis av ham med kor-
tere eller længere mellemrum. Paulsberg hadde nu i to dager
i træk hat notiser om sin utflugt til Hønefos, den ene dagen
var han reist til Hønefos, den andre dagen var han kommet
tilbake derfra, Gregersen hadde med sin sædvanlige velvilje
laget to rigtig utmærkede smånotiser om denne utflugt. At
manden kunde bekvemme sig til den sort gjærning! Det blev
sagt at han sat inde med svære ubrukte kræfter endnu, han
vilde sikkert komme til å vise det en dag, — godt, den dag
den sorg; hvad kom det andre ved endnu? Irgens så ham
aldeles ikke gjærne ved siden av sig.
Han gik litt uvillig bort til journalistens bord. Milde sat
der også, Milde, advokat Grande og Coldevin, den grånende
huslærer fra landet. De ventet på Paulsberg. De hadde atter
talt om situationen, den begyndte å bli litt betænkelig nu al-
denstund et par av de mest fremskutte tingmænd hadde vist
symptomer på vakling. Ja der så man, sa Milde, var det til å
holde ut herhjemme længer?
Fru Grande var ikke der. Fru Liberia holdt sig hjemme.
Journalisten berettet at det nu for alvor var tale om hun-
gersnød hos tsaren, det kunde ikke længer skjules, Times” kor-
respondent var rigtignok blit skarpt motsagt av den russiske
presse, men rygtet holdt sig.
Jeg har fåt brev fra Øien, sa Milde. Han kommer visst sim-
pelthen snart hjem igjen, han trives ikke der oppe i skogen.
Alt dette var Irgens såre likegyldig. Han bestemte sig til å
gå sin vei såsnart han kunde. Coldevin sa ikke noget, men
så fra den ene til den andre med sine mørke øine. Da han blev
forestillet for Irgens mumlet han et par almindelige ord, satte
sig atter og tidde. Irgens så nu og da sløvt på ham og tidde
han også. Da han hadde tømt sin seidel reiste han sig straks.
Skal du allerede gå?
Ja. Jeg må hjem og skifte dragt, jeg skal i tivoli. Adjø
sålænge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
