Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - I spiretid - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Ja hvad mener De da? Det går ikke an å si om en ungdom
som er så blomstrende fuld av talenter som vor er, at den ung-
dom er kraftløs. For fan, det har kanske aldrig været en slik
rikdom av talenter inden vor ungdom som nu.
Jeg vet ikke når i tiden det skulde ha været, sa endog skue-
spiller Norem som i al stilhet hadde sittet og drukket pjolter
efter pjolter ved sit hjørne av bordet.
Talenter? Det er egentlig et andet spørsmål vi er kommet
ind på nu, svarte Coldevin. Men synes De forresten at talen-
terne inden vor ungdom roper svært avveien?
He, han spør om .... Jaså er det ikke stort bevendt med
vore talenter nu for tiden, hr. Coldevin? — Milde lo hånlig
og vendte sig til Irgens som ikke hadde ytret et ord. — Det ser
ikke godt ut for os nu, Irgens, sa han. Fænomenet dømmer os
til nichts.
Nu blandet fru Hanka sig i det, hun vilde bilægge saken. Det
var kanske bare en misforståelse, hr. Coldevin vilde nok for-
klare det bedre. Kunde det ikke gå an forresten å høre på en
mand uten å bli hæftig? Skam Dem, Milde ..
De har ikke stor fidus til os som altså skulde ha litt talent,
De da? spurte Paulsberg endnu overbærende.
Og Coldevin svarte:
Fidus? .... Det er ikke frit for at det efter min mening glider
litt nedad med os, mener jeg. Det tilstår jeg at jeg mener.
Og det er især ungdommen jeg tænker på hermed. Vi er be-
gyndt å gå sagtelig tilbake, rent ut, vi sænker niveauet, og
altsammen går mere eller mindre op i tøv. Ungdommen kræ-
ver ikke svært meget hverken av sig selv eller andre mere, den
slår sig til ro med det lille og kalder det lille stort. Det skal
ikke meget, meget til for å komme i betragtning nu. Det var
dette jeg mente med tilstanden overhodet.
Men død og helvede, hvad sier De om vore unge diktere
da, mand? skrek nu pludselig journalist Gregersen høi i kam-
men. Ja vore diktere ja, har De læst nogen av dem? Har De
for eksempel nogensinde støtt på navnet Paulsberg, navnet
Irgens? — Journalisten var meget forarget.
Aagot kunde ikke la være å iagtta sin fordums lærer, det
forundret hende at denne mand som altid pleiet å bøie av, å
overgi sig når han blev motsagt, nu sat med svar til enhver
tid og slet ikke var meget forknyt.
De må ikke ta mig ilde op hvad jeg sier, bad han. Jeg ind-
rømmer at jeg burde ikke tale med her, det skulde andre gjøre
som forstod sig bedre på det; men skal jeg si hvad jeg synes
så retter heller ikke vore unge forfattere stort på sakerne. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
