Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
hadde gjort en grimase av mishag da hun så at det også var
andre mennesker på øen, hvad måtte Irgens tænke derom?
Det forundret mig et øieblik å finde så mange mennesker
her, det er sandt, sa hun. Men jeg tænkte på Dem. De fortalte
at De hadde skrevet flere av Deres dikte her og slikt noget
trodde jeg ikke man kunde gjøre i støi.
Hvor hun husket, hvor hun husket! Han så betat på hende og
svarte, at han hadde sit stille sted her hvor det næsten aldrig
kom et menneske. Det var over på en anden kant, skulde de
gå dit?
Og de gik.
Det var ganske rigtig et stille sted, et rent krat, nogen store
stener, ener, lyng, indelukket til to sider. Her satte de sig.
Langt borte sås en liten græsslette.
Og her har De sittet og skrevet! sa hun. Tænk, jeg synes det
er ganske underlig å vite det. Sat De netop her?
Ja så omtrent. Vet De, det er en ren nydelse for en å støte
på en så umiddelbar interesse som Deres. Den er formelig
fugtig av friskhet.
Og hvorledes bærer man sig ad når man skriver? Kommer
det?
Ja det kommer. Man blir kjært eller hårdt berørt, og så
kommer det. Men så gjælder det at ens ord kommer til å elske
eller hate som ens hjærte elsker eller hater. Ofte stanser det
hele, man finder ikke sprogets lateste ord til å uttrykke Deres
hånds stilling dér, man mangler betegnelsen for den fine glæde
Deres latter vækker i en ....
Solen dalte sagte, det ilte en dirren gjennem trærne, alt var
stille.
Hør! sa han, hvor larmen koker inde i byen!
Han la mærke til at kjolen strammet nedover hendes knær,
han fulgte knæets linje, så hvor hendes barm steg og sank,
iagttok hendes ansigt med det kjære smilehul; denne noget
store, uregelmæssige næse påvirket ham, jog blodet op i ham.
Og han sa, idet han flyttet sig nærmere imot hende, med litt
famlende ord, avbrutt:
Nu er dette de saliges ø og stedet her heter Aftenlund. Solen
daler, vi sitter her, alverden er borte, dette er likefrem min
drøm. Si, forstyrrer det Dem at jeg snakker? De sitter så hen-
sunken .... Frøken Lynum, nu er det ingen råd med mig, jeg
overgir mig til Dem. Jeg ligger dér for Deres føtter og sier dette
skjønt jeg sitter her ....
Denne pludselige overgang i hans tone, de dirrende ord, hans
nærhet slog hende med en kort, stupid forbauselse. Hun så på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
