Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
noget før det lusket av. Vi hadde efter al sandsynlighet fåt
en slut på vor ulykkelige strid. Men visse mænd og blader
hadde sine egne interesser for kjære og Stortinget snikte sig
hjem. Nu burde forordnes landesorg efter de strængeste regler
for å vise folk at her tapte vi noget, satte vi noget til. Det er
os som ungdom er som kommer til å svi mest for streken.
Atter stilhet. Alle la sig på hjærte hvad de hørte. Og Pauls-
bergs ansigt uttrykte i denne stund hvor dypt han harmedes
over bladenes og Stortingets adfærd. Han glemte sin vanlige
positur med sænket hode og tankefulde miner som gjorde så
meget indtryk på alle som så ham, han var et indigneret og
såret menneske som løftet ansigtet og sa ifra. Først efter en
lang pause våget Milde sig til å smake på sin pjolter; de tre
prosadiktere sat endnu stumme. Men journalisten, denne glade
knægt fra det harmløse blad, kunde ikke længer holde det ut,
han pekte på et avertissement i Gazetten og læste fnisende:
En pike som vil dele værelse med en anden kan få plass ....
Hihi, en pike som vil dele værelse med en anden ..
Nei, Gregersen, husk på her er damer tilstede, sa fru Pauls-
berg også leende.
Så var det forbi med alvoret for den gang, man begyndte
å tale nogen hver, og selv Øien dristet sig til å gratulere Pauls-
berg med hans indlemmelse i Nationalgalleriet. Det var så
godt som en indlemmelse i akademiet. Nå ja, det var ikke
fortidlig, ikke for det.
Man fik mere pjolter, megen pjolter, Milde gav rundelig og
klinket med hele bordet. Gregersen drak sig litt efter litt i
humør igjen, han tok på å si morsomme ting, å vrænge ord
som hans vane var. Varmen steg i lokalet, syntes han, det var
dårlig luft, en blanding av alle slags lukter, både fiskelukter
og forskjellige kjøtlukter. Gud vet om spytbakkerne hadde
været tømt idag .... Gregersen gjorde ingen omstændigheter
med samtaleæmnet.
Men nu vilde lille Øien begynde å tale om poesi igjen. Milde
kastet et blik på Paulsberg som gren uvillig, han var åpen-
bart ikke i stemning til å høre Øiens anskuelser om poesi nu.
Og Milde sa rent ut at nei de skulde langt heller drøfte Suez-
kanalen.
Denne korte avvisning krænket Øien ganske overordentlig.
Hadde ikke hans to elever sittet der og hørt den vilde han
ha smilet og latt den passere, nu kunde han ikke tie, han svarte
så skarpt som han kunde hitte på at det var en mærkelig gave
Milde hadde til å være uforskammet både i tide og utide.
Hvem hadde nu spurt ham om hans mening om Baudelaire?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
