Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
hans regnkappe, men i samme øieblik så hun sig sky omkring
og gik sin vei. Han blev stående stille på sin plass til hun
var forsvunnet.
V
En ukes tid efter kom Ole Henriksen hjem. Han var blit
urolig, han hadde slet ikke fåt noget svar fra Aagot, han
telegraferte igjen og igjen, men hørte intet fra hende. Så gjorde
han sig hurtig færdig og reiste. Men han var så langt fra å ane
den hele tunge sammenhæng med Aagots taushet at han endnu
den siste eftermiddag han var i London kjøpte en gave til
hende, en vogn til hendes lille fjordhest på Torahus.
Og hjemme på hans pult lå allerede Aagots brev og ventet
på ham. Ringen var pakket ind i silkepapir.
Ole Henriksen læste brevet næsten uten å forstå det. Han
begyndte bare å ryste på hænderne og hans øine stod vid-
åpne. Han gik bort og lukket kontordøren av og læste brevet
igjen, det var enkelt og klart, han kunde ikke få andet ut av
det end hvad som stod: hun gav ham hans «frihet» tilbake.
Og der lå nu ringen ved siden av i silkepapir. Jo han kunde
ikke længer være i uvisshet om indholdet av dette tydelige brev.
Og Ole Henriksen drev frem og tilbake i kontoret i timer,
la brevet på pulten, drev med hænderne på ryggen, tok atter
brevet og læste det igjennem. Han var «fri».
Han måtte ikke tro at hun ikke var glad i ham, skrev hun;
hun tænkte på ham like så meget som før, ja mere nu, hun
bad ham hundrede ganger om dag om tilgivelse. Men hvad
hjalp det at hun tænkte på ham så meget, skrev hun videre,
hun var ikke længer hans som hun skulde være, det var kom-
met dertil. Men hun hadde ikke overgit sig den første den
bedste gang og uten motstand, nei det visste Gud alene at hun
hadde været så glad i ham og ikke villet være nogen andens
end hans. Men nu var hun gåt aldeles for vidt og hun bad
ikke om noget andet end at han vilde dømme hende kjærlig
skjønt hun ikke fortjente det og at han ikke måtte sørge over
hende.
Brevet var dateret to ganger, både øverst og nederst, det
hadde hun ikke været opmærksom på. Det var også skrevet
med Aagots store, barnlige skrift og var rørende ubehjælpelig,
hun hadde jo to små utstrykninger.
Så hadde han da forståt det ret; og desuten lå jo ringen
der! Nei hvad var også han? Han var ingen betydelig mand
som hele landet kjendte eller et geni som man kunde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
